Krop & Sind

Sådan flirter du på de sociale medier

Af Oliver Kokholm Ungermann 10. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du flirte med dit crush på de sociale medier? Se her, hvordan du gør!

Hvis du synes, det er liiidt for nervepirrende at flirte ansigt til ansigt, er der heldigvis stadig håb for at score ham. Det kan du nemlig sagtens gøre på nettet!

Tag testen: Hvor god er du til at flirte?

De sociale medier er nemlig et supergodt sted at sætte gang i en forelskelse. Se selv herunder!

Sådanflirterdudesocialemedier

Vil du flirte på mobilen? Så er Snapchat altså bare din nye bedste ven! Her er der nemlig plads til at fjolle og sende skøre snaps til din flirt, som kan bringe jer tættere sammen og starte en hot kemi imellem jer. Måske kan du endda finde mod til at tegne et lille hjerte på et af billederne? Det er en supernem måde at vise de sjoveste sider af dig selv på.
Et billede siger mere end tusind ord, og derfor er det altid en god idé at bruge emojis, når du skriver med din flirt! En uskyldig kyssemund eller en hjerte-emoji signalerer nemlig, at du flirter med ham, men uden det bliver for meget – og det er langt nemmere end at bruge hundrede år på at formulere en sætning, der skal gøre ham vild med dig.
Hvis du ikke er til direkte samtaler mellem dig og dit crush, er Instagram et rigtig godt sted at flirte i det stille. Her kan du nemlig signalere, at du synes, han er spændende ved at like hans billeder og kommentere på dem en gang imellem, uden det kommer alt for tæt på. Men lad være med at gå tilbage i tiden og like alle hans billeder på en gang – det kan virke lidt creepy!
Er han typen, der af og til skriver en kæk kommentar i en status eller som kommentar til et billede på Facebook? Hvis du stod over for ham, ville du grine af hans jokes for at flirte med ham, men på de sociale medier kan du like hans kommentar eller vise med en emoji, når du synes, hans kommentar er sjov. Det lyder som en lille ting, men i det store billede betyder det meget for ham, at du anerkender hans humor.
Du skal altid huske at være dig selv på de sociale medier – også når du flirter! Du får ikke noget ud af at spille en anden rolle på nettet og fremstille dig selv på en måde, du slet ikke er i virkeligheden. Hvis din personlighed skinner igennem på nettet, er du sikker på, han falder for den rigtige dig.
Det er svært ikke at skrive konstant til sit crush, når man er super nyforelsket, men husk at holde en lille smule igen. Drenge kan nemlig hurtigt blive lidt skræmte eller irriterede, hvis de for eksempel konstant bliver spurgt om, hvad de laver. Det er dejligt at blive spurgt, men lad være med at bombarder ham, selv om det er svært at holde igen.

MegetMere