Pinlige historier
Krop & Sind

Pinlige historier: Ægte wedding crashers

af Sofie Olivia Mørch 2. oktober 2023
Foto: New Line Cinema/Album/Ritzau Scanpix
"Så kom der endnu flere flot påklædte mennesker. Lige der gik det op for os, at vi var hoppet direkte ind i et italiensk BRYLLUP." Læs den pinlige historie.

Hej Vi Unge

Her får I min pinlige historie. Min onkel, tante, mine to fætre, min far, min søster og jeg var i Italien. Vi skulle køre fra et hotel til et andet, og på køreturen var min tante og onkels bil lidt foran vores.

Min tante ringede så og sagde, at hun havde fundet et pizzeria. Vi var sultne, så vi kørte hen til det og fandt hurtigt ud af, at det var et ret fancy sted. Vi satte os ved et bord og bestilte noget mad og drikke. Der dukkede et par andre mennesker op på stedet, og de havde meget flot tøj på. Pludselig var der sat balloner op ved nogle af bordene, plus der blev sat en DJ-pult op.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Så kom der endnu flere flot påklædte mennesker. Lige der gik det op for os, at vi var hoppet direkte ind i et italiensk BRYLLUP. Selvfølgelig kom vores mad virkelig sent på grund af det, så vi sad ved brylluppet i en times tid.

Det gjorde det heller ikke bedre, at min søster og min yngste fætter begyndte at danse på bryllupsselskabets stole, så der var nogle, der kiggede lidt mærkeligt på os. Da vi så skulle videre til hotellet, begyndte min tante også at danse til musikken, og da vi tissede af, fik min søster SELVFØLGELIG sæbe i noget af sit hår, så hun lige skulle vaske det på toilettet.

Den aften var katastrofal.

Hilsen pigen, der aldrig spiser på et pizzeria, som hendes tante har fundet, igen

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.