menstruations apps
Menstruation

Fem geniale menstruationsapps

Af Cecilie Rosfort-Nees 29. december 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der findes et hav af forskellige apps, og nogle af dem, er bare de perfekte "menstruationsapps!" Så hvis du gerne vil gøre livet nemmere for dig selv, når du her menstruation, så finder du fem perfekte menstruationsapps lige her!

Clue - menstruationskalender

Clue er en klassiker inden for menstruationsapps - den hjælper dig både med at holde styr på næste menstruation på en nem og overskuelige måde, men også dit humør, dit energiniveau, din søvn, dine følelser og eventuelle smerter kan du tracke med appen - og det er altså ret smart, at du kan taste ind, hvornår du eksempelvis plejer at blive træt, så du ikke laver de vilde planer på netop den dag måneden efter.

Periodical

Appen hjælper dig med at holde øje med, hvornår du kan forvente at få din næste menstruation - og herudover kan du også indtaste dit humør, om du har haft hovedpine og cravings, og hvordan din hud har opført sig. Som en ekstra bonus er den gratis hvilket gør den til en perfekt menstruationsapp!

Læs også: Menstruationsapps:Hvad er en menstruationskalender?

Yoga studio

Hvis der er noget, din krop har godt af, er det afslappende og rar yoga - især når du har menstruation. Med appen "Yoga Studio" kan du nemt sammensætte et program, som har fokus på netop det, du har brug for, ligesom du kan vælge et program, der er godt for begyndere, er sundt for ryggen eller er ekstra afslappende. Appen koster 29 kroner og er bare den perfekte menstruationsapp!

Netflix

Din dyne, en god serie og nogle lækre snacks. Netflix og andre streamingtjenester er selvfølgelig musthave menstruationsapps. Vælg en film eller serie, der gør dig i godt humør - og som måske endda minder dig om, at vi kvinder er virkelig cool!

Flowmagazine Daily Moments

Hvis du har brug for at blive mindet om, at du er fantastisk, som du er, at livet er smukt, og at mindfulness er sundt? Så skal du have fat i en app som Flowmagazones Daily Moments til 16 kroner, som giver dig et fint citat eller tip til hver dag hele året. Denne her menstruationsapp kan redde ens humør, når man går og har PMS.

Udover menstruationsapps kan du gøre din mensturationstid lidt sjovere med disse 5 ting - tjek dem i galleriet!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

5tingdergørmenstruationliiidtsjovere

Slik Forkæl dig selv med søde sager! Nogle bliver vildt sliksultne, når de har menstruation.
Hjemmedag Menstruationssmerter kan være så slemme, at du har brug for en dag i din seng.
Forkælelse Se en god serie eller tag et fodbad, mens du ligger i sengen med varmepude på maven.
Skønt bad Et dejligt varmt bad er bare skønt, når man er øm i maven eller kroppen.
Shop online Når du alligevel ligger og slapper af, så tjek da lige diverse webshops.

MestLæste