Måder at ødelægge et romantisk øjeblik på...
1. I stedet for sødt at hviske »ja«, når han spørger, om I skal være kærester, råber du i stedet »AFTALE!«, imens du kaster et håndkast til ham i bedste hiphop-stil.
2. Han kigger dig ind i øjnene og siger: "Intet kan gøre mig lykkeligere end at stå her sammen med dig." Her vælger du at svare, at du ville blive ekstra lykkelig, hvis han lige drønede ned i kiosken og købte et par bægre med Ben & Jerrys chokoladeis.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
3. Din kæreste foreslår vildt betænksomt og romantisk, at I skal spise på den hyggelige italienske restaurant, hvor I havde jeres første date. Du svarer: "Arj, skal vi derhen IGEN?!"
4. Han ser sødt på dig og fortæller, at han har lyst til at vide alt om dig. Du kvitterer ved at gennemgå alle dine ekskærester - hvordan du mødte dem, hvordan de kyssede, og hvem du savner mest.
5. Han kigger forventningsfyldt på dig, da han giver dig den fineste halskæde med et hjertevedhæng indgraveret med jeres navne - du reagerer ved ivrigt at spørge, om den kan byttes til kontanter.
6. Stemningen er romantisk, og han kigger dig dybt i øjnene, hvorefter du udbryder: "Wauw, du ligner virkelig meget min lillebror!"
7. Han brokker sig over, du aldrig kan ses. Du kigger fjernt på ham og siger surt, at det er vigtigt for dig at have i hvert fald fem hverdage afsat til at se tv-serier alene - det er da helt fint bare at mødes i bussen en gang om måneden!
8. Din udkårne læser modigt et kærlighedsdigt op, som han selv har skrevet til dig - men du gaber ham bare dovent op i ansigtet og beder ham hoppe frem til de gode passager.
9. Han lægger armen om dig, langsomt nærmer jeres læber hinanden og I kysser for første gang. Du siger: "Har du også hørt fra andre piger, at din tunge er ret ru?"
10. I er på første date, og da han tager jakken af, udbryder du begejstret: "Ej, hvor sjovt, sådan en skjorte har min ekskæreste også!"