Helbred & balance

Undgå at blive eftermiddags-træt

Af Line Sølvhøj Jensen 29. december 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er chokolade et must for, at du kan overleve de sidste timer i skolen? Her får du råd til, hvordan du overlever din eftermiddags-træthed – uden at skulle spise søde sager.

Du har helt sikkert oplevet, at du på ingen måder kan komme igennem de sidste timer i skolen eller lektierne senere på aftenen, hvis ikke du får noget chokolade, en cola, et stort stykke kage eller andre søde sager.

Men faktisk er det helt forkert, at du vælger de søde sager, når du mangler energi eller du føler dig træt og udkørt. Når du spiser søde sager, så får du med det samme en masse energi, men det er falsk energi! Lige så hurtigt, som du fik energien, ligeså hurtigt forsvinder den altså igen, og så risikerer du at blive endnu mere træt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 6 mål, der gør dit år supersundt.

Hvad skal du så gøre?
Der findes heldigvis mange gode måder, du kan holde dig frisk på og undgå at blive træt, uden at chokoladen skal være din nødløsning. Tjek rådene her:

• Spis morgenmad hver dag. Du skal vælge noget, der mætter, og som også er sundt. Et lækkert stykke brød med smør og pålægschokolade er slet ikke sundt, og du bliver hurtigt sulten igen. Prøv i stedet nogle havregryn, mysli, frugt eller brød med masser af kerner i.

• Glem ikke frokosten, for den er med til at holde dit energiniveau oppe hele dagen. Hvis du springer frokosten over, så falder dit blodsukker, og så er det altså, at din mave begynder at kalde på kagerne og colaen.

• Drik masser af vand, for hvis ikke du får nok vand, så bliver du træt i løbet af dagen og kan ikke koncentrere dig.

Læs også: Sådan undgår du at blive syg.

• Sørg for, at du får sovet cirka otte timer om natten. Hvis du kommer alt for sent i seng og ikke er frisk og udhvilet og morgenen, så melder trætheden sig hurtigt i løbet af dagen, og alt det, som læreren siger, suser ind af det ene øre og lige uf ad det andet!

• Selv om du slet ikke orker at dyrke motion, så er det faktisk en rigtig god måde at få mere energi på. Det behøver ikke at være superhård træning, men en cykeltur eller løbetur kan være med til at holde dig frisk hele dagen.

• Hold små pauser i løbet af dagen, hvor du tænker på noget andet eller strækker ud i din krop. Brug pauserne mellem timerne i skolen til at få lidt frisk luft, snakke med veninderne om noget, der ikke har med skolen at gøre eller kysse med kæresten! En lille pause kan være med til at give dig rigtig meget energi.

Læs også: Sådan får du mere energi i skolen.

MestLæste