Motion til 4 humør-typer
Har du det nyeste løbesæt og de helt rigtige løbesko? Men hader du at løbe? Eller har du anskaffet dig den perfekte yogamåtte, men ved du ikke noget værre end stræk og vejrtrækningsøvelser?
Folk begår ofte den fejl at hoppe med på nye, hotte motionstendenser uden, at motionsformen rigtig passer til dem. Man kan selvfølgelig sagtens blive glad for al slags motion hen ad vejen, og nogle gange skal man også give ting en chance!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Yay, forbliv motiveret til træning
Dog giver det alligevel ret god mening, at man lige overvejer, om den motion, man dyrker, også passer til ens humør. Nedenfor har vi listet fire humør-typer. Tjek hvilken en, du passer bedst på og hvilken type motion, der vil passe til dig.
Den aktive
Yay, elsker du, at der er gang i den, keder du dig ret hurtigt, og har du generelt bare meget krudt i numsen? Så skal du lave motion, som foregår i et højt tempo, hvor du får pulsen op og ikke keder dig! Dans, løb, basket – der er masser af motion, som passer til den aktive type. Det vigtigste er, at du sveder og har det sjovt i et højt tempo!
Den drømmende
Hvis du altid ender med at gå og lytte til musikken, når du egentlig har sat dig for, at du skulle intervaltræne, så er det nok fordi, at du har valgt en type motion, som ikke rigtig passer til dig. I stedet for spinning og intervaltræning, så find nogle motionsformer, som du holder af, og som bliver ved med at motivere dig. Det kan for eksempel være lange gåture, rulleskøjteløb, yoga, svømning eller pilates. Hvis du er den drømmende motionstype, vil du trives med motion, som får dig til at slappe af og give dig ro i sindet.
Den konkurrence-mindede
Hvis du elsker udfordringer og altid bestræber dig på at opnå nye mål, så vil det motivere dig at motionere med henblik på hele tiden at blive bedre til det, du gør. Det vil sikkert motivere dig at have klare planer og at investere i noget udstyr som for eksempel et løbe-ur, så du hele tiden kan holde øje med dine tider. Løb, svømning, cykling – prøv dig frem.
Læs også: Det skal du spise, før du træner
Den sociale
Hvis du hader at motionere alene, så find en type motion, som du kan dyrke sammen med andre – heldigvis findes der jo et hav af forskellige slags holdsport! Rytmisk gymnastik, håndbold eller måske bare en tur i fitnesscentret med din veninde. Det vigtigste er, at du motionerer med andre mennesker, for det er det sociale aspekt i motionen, der gør dig glad!
Her er træningstips til dig, som hader kulde: