Helbred & balance

6 nemme veje til en sundere hverdag

Af Tóra Effersøe Mortensen 20. juli 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har samlet seks usunde vaner, som faktisk også kan være sunde - se bare her.

1 Spis chokolade
Vigitgt: Lad være med at spise en chokoladebar til frokost! Men hvis du lige som os her på Vi Unge-redaktionen er vild med chokolade, så ved du sikkert også, at chokolade godt kan være sund. Hvis du vælger en chokolade med et kakaoindholdet på mindst 70 procent, og spiser det i moderate mængder, så er chokolade faktisk ikke så usundt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2 Drop vægten
Piger, som vejer sig selv hele tiden tager over tid mere på i vægt end dem, der ikke bruger badevægten, det viser en undersøgelse, som er lavet af University of Minnesota. Så i stedet for at gå op i tallet på din badevægt, så mærk efter når du har dine favoritjeans på - sidder de, som de skal?

3 Kys, kys, kys
Kys kan reducere dine bekymringer - det har faktisk samme effekt på din krop som meditation.

4 Spis efter kl. 20.00
De fleste tror, at hvis man spiser sent om aftenen, så tager man på. Men en kalorie er en kalorie lige meget, hvornår du spiser den. Hvis du ikke har fået de kalorier, du skal i løbet af dagen, så kan du sagtens spise om aftenen, men lad være med at fylde dig med usunde sager - lav for eksempel en lækker smoothie.

5 Tryk på snooze-knappen
Bip bip bip! Og du trykker på snooze-knappen i stedt for stop-knappen, og det er faktisk ikke helt dumt. Søvn styrker dit immunforsvar og kan forebygge, at du tager på i vægt. Undersøgelser viser faktisk, at jo mindre man sover, desto mere spiser man.

6 Spil Playstation eller Wii
Det kan godt være, dine forældre ikke synes, det er fedt, at du spiller så meget Playstation, men ved de, at det faktisk kan være sundt? Der er SÅ mange sjove spil, hvor man skal være aktiv, og hvis du vælger et af dem, så kan du spille i timevis med god samvittighed.

Læs også: 10 gode vaner!

MestLæste