Har du brug for hjælp til at få fyrenes opmærksomhed, så er det måske nu, du skal trække det spændende kort og fange hans interesse ved at være lidt anderledes end alle de andre piger.

Læs også: Flirt og scor!

Fyre elsker piger, der tør at vise, hvem de er, så i stedet for at være som du tror, fyrene synes du skal være, så vær dig selv og vis ham dine mest spændende sider. Vi har samlet nogle tips til, hvordan du får fyrenes opmærksomhed ved at være lidt spændende og anderledes.
 

Vis din personlighed

Drop at være som alle de andre. Gå i det tøj, du synes, er fedt, tag en hat på i skole eller en anderledes kjole, du har købt engang, du var på ferie - bare for at vise ham, at du er dig selv og tør at skille dig ud. Smæk noget musik, du synes, er fedt på, og spørg ham, hvad han synes om det.

Læs også: Vil du have en sommerflirt?
 

Send ham lange blikke

Er der noget, der fanger en fyrs opmærksomhed, så er det lange blikke fra en sød pige. Hvis du sender ham et langt blik med dine intense øjne, så vil du helt sikkert få hans opmærksomhed. Send dit blik af sted nogle gange, men husk at smile sødt til ham samtidig, så han ikke tror, at du nedstirrer ham, eller at der er noget galt med ham. Han vil sikkert blive smigret over, at du lægger mærke til ham, og at du tør vise det.

Læs også: Scor ham til festen.
 

Fortæl om ting, der interesserer dig

Går I i klasse sammen, så fang hans opmærksomhed ved at fortælle om spændende oplevelser fra dit liv. Skal du holde oplæg i klassen, så giv det en anderledes vinkel ved at lave en sjov eller anderledes fremlæggelse, så du fanger hans opmærksomhed. Måske kan du stille et spørgsmål ud i klassen om emnet eller spørge ham direkte, hvad han synes. Er du i nærheden af ham i frikvarteret, så fortæl om en anderledes oplevelse, du har haft - måske noget uhyggeligt, så han bliver interesseret.

Læs også: Digte om kærlighed.
 

Vis ham, at du tør

Vær modig og vis, at du tør at flirte med ham. Spørg ham, om han har haft en god weekend, hvordan det går med hans fodboldhold eller tag ham på skulderen, når du går forbi ham. Er du normalt en stille pige, vil han lægge mærke til, at du har forandret dig og måske tænke over, hvorfor du har forandret dig. Og så har du allerede godt fat i hans opmærksomhed!

Læs også: Hvor finder man drengene i sommerferien.
 

Gør det, du er god til

Bliver du ikke selv imponeret over fyre, der er gode til noget helt vildt? Tænk over, hvad du er god til og gør det! Er du en haj til hiphop, så vis tøserne et par trin, når han er i nærheden, eller er du megasej til at tegne, så tegn klassen - og selvfølgelig også ham. Han vil helt sikkert tjekke din tegning ud.
 

Herunder kan du læse flirtetips, du SKAL kende!

10 flirtetips du SKAL kende