Krop & Sind

Sådan flirter du på sms!

Af Sara Wilkins 24. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er altid sjovt og spændende at have gang i en lille sms-flirt med en sød fyr! Tjek vores 10 råd ud og bliv en superflirter på rekordtid!

1. Hav tålmodighed! Du må ikke virke for desperat og sende beskeder til drømmefyren hele dagen lang. Du virker meget mere interessant, hvis du holder en smule igen og ikke er for let at komme i kontakt med. Det er faktisk helt okay at vente lidt med at svare ham - men vent ikke for længe, for så bliver han måske irriteret!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Kend hans skema! Hvis du kender hans planer og for eksempel ved, at han går til sport hver torsdag aften - så lad være med at skrive på det tidspunkt. Send beskeden når du ved, at din drømmefyr ikke har travlt med alt muligt andet - lad være med at sende en sms midt i en landskamp, han gerne vil se med vennerne!

3. Hold igen med sjove tegn! Det kan være rigtig sødt og fint med nogle sjove tegn og en lille smiley engang imellem - men pas på du ikke overdriver! Det kan nemlig let blive for meget, hvis der er smileys og udråbstegn overalt i beskeden - det er ikke alle, der synes det er så fedt.

Læs også: Scor ham i frikvarteret.

4. Drop z'erne! Pas på ikke at bruge for meget "sms-sprog" - det er ikke sikkert, han synes "luve u 4-eva" og "*smiler*" er ligeså fedt, som du synes. Drop også alle de mange z'er - som i zøde, kyzz osv. Det er nemlig slet ikke sikkert, han synes, det er cool!

5. Lur ham af! Er I bare på "hej", eller kan du godt tillade dig at skrive " hej søde"? Læg mærke til hvad han kalder dig - hvis han hele tiden skriver "søde" og "smukke" til dig, ville han helt sikkert blive glad for, at du også kaldte ham for "søde".

6. Skriv kort og præcist! Du skal ikke skrive en hel danskstil i din besked, for det er ikke sikkert, han lige har tid eller overskud til at svare på en lang besked. Du skal heller ikke stille ham for mange spørgsmål i samme sms - det virker alt for voldsomt, hvis der kommer fire spørgsmål fra dig lige efter hinanden!

Test dig selv: Hvordan scorer du bedst?

7. Hold igen med humoren! Du skal passe lidt på med at bruge humor og sarkasme i beskeder - for det kan være svært at gennemskue i en sms. Hvis du siger noget for sjov i beskeden, kan det let komme til at virke som om, at du mener det - og så kan du jo komme til at såre ham eller gøre ham sur.

8. Spil lidt kostbar! Hvis han ikke lige svarer på din besked med det samme, så skal du ikke blive ved med at skrive til ham for at høre, om han har modtaget den - det kan jo være, at han er i biografen, eller at hans telefon er gået ud! Det er lidt mere cool, hvis du bare venter på, at han svarer dig, når han har tid.

9. Han skal starte! Husk lige at lure, om drømmefyren mon er ligeså interesseret i dig, som du er i ham. Hvis det altid er dig, der skal starte jeres samtale, og hans svar altid er meget korte og uden spørgsmål, så er det nok bedst at holde igen med at skrive til ham. Hvis han virkelig er interesseret, så skal han jo nok selv skrive til dig på et tidspunkt!

Læs også:
Film du kan se sammen med en dreng.

10. Invitér på date! Hvis du gerne vil invitere din drømmefyr ud på date, eller bare lige vil høre ham, om han har lyst til at lave noget sammen en dag, så spørg ham om noget meget konkret. Det kan nemlig være lidt svært at få spurgt, om han har lyst til at lave "et eller andet" på "et eller andet tidspunkt" - hvis du for [eksempel ved, at der er en fed koncert eller fest på næste fredag, så spørg i stedet, om han vil med til den.

Læs mere om

MestLæste