Krop & Sind

Kærestehygge om efteråret

Af Oliver Kokholm Ungermann 3. oktober 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad kan man lave med sin kæreste eller sit crush, når det er efterår? Få tips til romantisk efterårshygge her!

Vi savner allerede sommer, sol og det varme vejr, men heldigvis er der også mange romantiske ting, man kan lave, når vejret skifter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Efterårsferie 2014: Det skal du lave!

Vi har fundet fem idéer til superhyggeligt kæresteri om efteråret - læs dem i galleriet herunder!

Kærestehyggeomefteråret

Når det regner, blæser og kulden bider lidt, er det altså svært ikke at få lyst til varm kakao. Tag hen på en café, til et ishus eller lignende og køb et par kopper med ekstra flødeskum – det er altid et sikkert hit!
Det lyder måske liiiidt kedeligt, men faktisk er efteråret den årstid, hvor skoven kan være allerflottest. Lige inden bladene falder af træerne, bliver det hele gult og rødt, og det er altså en ret romantisk ramme at gå rundt i. Og så er det en god mulighed for at få en god og lang samtale i gang, mens I selvfølgelig går arm i arm eller fletter fingre.
Jaaaa, efteråret og juletid er altid en af de bedste tider på året, hvis du – ligesom os - elsker film. Her er der nemlig premiere på mange af de store biograffilm, og i år er ingen undtagelse. Blandt andet har ”The Hunger Games: Mockingjay Part 1” premiere 19. november, og kærlighedsfilmen ”Love, Rosie” 30. oktober, så der er masser af gode grunde til at tage din kæreste under armen og få en hyggelig biograf-date ud af det.
Find dine yndlingsbrætspil frem, eller udfordr ham på Wii, i Singstar eller et andet sjovt spil, og så får I garanteret en virkelig sjov og hyggelig aften. I kan også skiftes til at udfordre hinanden i jeres begges yndlingsspil – det ville være lidt blæret, hvis du kunne slå ham! Og så slipper I for at bevæge jer ud i det kolde vejr.
Efterårsferien er lige om hjørnet, og der burde der være tid nok til at få gennemhygget med ham den søde. Har dine forældre et sommerhus, kan du spørge dem, om I må få lov til at overnatte der en enkelt nat uden forældre – så undgår I at blive forstyrret, og I kan ligge på sofaen sammen under et tæppe og drikke noget varmt, mens I ser tv - helt alene! Alternativt kan I selvfølgelig også bare tage et par dage hos en af jer og ligge i sengen og putte og se tv-serier.

MestLæste