Krop & Sind

Gode score-replikker til strandturen

Af Line Sølvhøj Jensen 12. juli 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Få dig en sød sommerflirt på stranden! Vi har samlet nogle søde, sjove og frække scorereplikker, du kan fyre af, når du hænger ud på stranden.

Er du på stranden med veninderne, så er det oplagt at komme i kontakt med nogle nye fyre. Det er både sjovt at møde nye mennesker, men også skægt at flirte med drengene.

Vi har samlet nogle gode scorereplikker til stranden, så du kan komme i kontakt med de søde strandløver!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Få en sommerflirt på stranden.

De søde scorereplikker:

"Du ser sød ud - vil du med i vandet?"
Det er et megasødt kompliment at give en fyr, og du skal nok regne med, at han bliver helt mundlam. Når du har fået ham med i vandet, så spørg ham, hvad han hedder, hvor han kommer fra, hvad han interesserer sig for og hvad han skal efter 9. klasse. Det er godt at have nogle samtale-emner klar, så I kan få en snak i gang.

"Jeg kan simpelthen ikke finde iskiosken, kan du vise mig, hvor den er?"
Her gælder det om at blinke med dine søde hundehvalpe-øjne, for han skulle jo nødig ende med bare at pege på kiosken. Og så skal du selvfølgelig sørge for, at han ikke ligger lige ved siden af kiosken! Når I kommer hen til kiosken, kan du jo købe en is til ham som tak for hjælpen.

Læs også: Hvad laver drengene i sommerferien?

De kække scorereplikker:

"Jeg vil vædde med, at du ikke er bedre end mig til strandtennis!"
Er der noget, drenge elsker, så er det at vise, hvor gode de er til sport - og hvis han nu er rigtig dårlig, kan du jo bare lade ham vinde over dig. I kan vædde en sodavand - det er billigt, og så kan I jo sidde og sludre sammen bagefter.

"Du ligner en, der har brug for at gå en tur langs strandkanten!"
Du risikerer selvfølgelig, at han siger nej, men de fleste fyre kan godt lide, at pigen tager initiativ. Gå en lang tur i vandkanten og lær hinanden at kende - det kan blive ret hyggeligt og romantisk!

Test dig selv: Hvor god er du til at flirte?

De frække scorereplikker:

"Vil du ikke smøre solcreme på min ryg?"
Fyren vil med det samme fange, at det er, fordi du flirter med ham, for du kunne jo bare få dine veninder til at gøre det. Men det er en sød måde at komme i kontakt med ham på, og så kommer du jo helt tæt på ham, når han smører solcremen på din ryg.

"Hvad dyrker du af sport - du har en vildt flot krop!"
Han vil blive SÅ smigret, og så har du allerede et godt emne at tale med ham om. Spørg ind til hans sportsgren og lad ham give dig nogle gode tips - det er altså et megagodt scoretrick, når du viser ham, at du er meget interesseret i ham og det, han laver!

Læs også: Få den bedste strandtur.

MestLæste