Krop & Sind

Er du i tvivl om din seksualitet?

Af Oliver Kokholm Ungermann 21. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du mange forvirrende tanker, der gør dig i tvivl om din seksualitet? Læs med her og få gode råd til at tackle det.

Der er mange unge teenagere, der på et eller andet tidspunkt bliver i tvivl om sin seksualitet, og det er der intet i vejen med.
Det er nemlig fuldstændig normalt at være nysgerrig og synes, at ens eget køn er spændende - ligegyldigt om du stadig føler dig tiltrukket af drenge, eller kun er interesseret i piger.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Test dig selv: Ved du nok om sex?

Du er ikke mærkelig

Du kan hurtigt blive ked af det over dig selv, når du tvivler på din seksualitet. Men det er vigtigt at huske på, at du overhovedet ikke er unormal, fordi du interesserer dig for dit eget køn. En seksualitet er ikke bedre end en anden.
Der er heller intet galt i, hvis du ikke kan finde ud af, hvilket køn du egentlig føler dig tiltrukket af. Måske har du en enkelt eller få gange haft tanker om andre piger, og derfor er du kommet i tvivl. Det behøver nødvendigvis ikke at betyde, at du er til piger eller er biseksuel - det kan lige så godt være, at du er nysgerrig i dine teenageår, og det er helt naturligt og faktisk også rigtig sundt, at du tænker over, hvilken person du egentlig er.

Fortæl kun det, du selv vil

Det er intet at sige til, hvis du er nervøs over at skulle fortælle dine forældre, at du homoseksuel eller biseksuel. Men det er heller ikke noget, du behøver at gøre med det samme. Hvis du er i tvivl om, hvilket køn du er tiltrukket af, kan det være en god idé at vente noget tid, inden du tager snakken med dine forældre, da du senere hen kan opdage helt nye sider af din seksualitet. Den kan nemlig sagtens ændre sig flere gange i løbet af dit liv.

Læs også: 7 grunde til at tale med din mor om sex

Få rådgivning

Det kan være rart at få talt med nogen om det, du går og tænker og føler, og det kan også være en rigtig god idé. Du kan for eksempel ringe til BørneTelefonen på telefonnummeret 116 111 eller besøge deres hjemmeside på http://www.bornetelefonen.dk/ og få gode råd. Du kan også kontakte sexlinien på http://www.sexlinien.dk/ eller ringe til dem på 70 20 22 66. Her kan du være fuldstændig anonym og snakke med voksne, der har hjulpet mange unge og kender til emnet.

Tal med en god veninde

Hvis du gerne vil have en, der står dig nært, som du kan snakke med det om, kan du overveje dine veninder og vælge en, du har det godt med og stoler på. Er hun en god veninde, vil hun have fuld respekt over for dit valg, og hun vil helt sikkert støtte dig i det. Måske har hun haft lignende tanker, og så kan I finde noget hjælp i hinanden.

Læs også: Tjekliste - er du klar til sex?

MestLæste