Krop & Sind

Er du forelsket i en, der ikke findes?

Af Luise Gregersen 14. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du nogensinde været forelsket i en fyr fra en bog eller en film? Læs her, hvorfor man bliver forelsket i fyre, der ikke findes i virkeligheden.

Det er helt normalt at være forelsket i en person, du har læst om i en bog eller set i en film eller serie. Det er faktisk ret få, der aldrig prøver at få bare en smule sommerfugle i maven over fyre, de aldrig har mødt og heller aldrig får chancen for at møde. Læs videre, og find ud af, hvorfor du bliver forelsket i de fiktive fyre, og hvordan du kan komme over dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Du ved du er forelsket når...

Hvorfor bliver du forelsket i fiktive fyre?
Når du læser en bog eller ser en film, lever du dig helt ind i et andet univers. På den måde får du lov til at glemme dit eget liv og dine egne problemer for en stund. Derfor kommer personerne i det fiktive univers til at virke virkelige og nemmere at knytte sig til. Når du har tilbragt tre timer i selskab med Jacob Black i "New Moon" kan det virke vildt kedeligt at vende tilbage til dit normale liv og de normale fyre, og derfor vender du hele tiden tilbage til det fiktive univers.

Det er ikke et idol-crush
At være forelsket i en person, der kun eksisterer i et fiktivt univers, er på mange måder sværere, end at være forelsket i Harry Styles eller Justin Bieber. For mens du godt kan drømme om en dag at møde dine idoler eller se dem til en koncert, så ved du, at du aldrig kommer til at møde Edward Cullen, Peeta Mellark eller andre fiktive personer, du crusher på. Det kan være svært at se i øjnene, især hvis du er hårdt ramt af din forelskelse.

Tag testen: Er du rigtig forelsket?

Hvordan kommer man over sit crush?
De gode nyheder er, at selv om et crush på en fiktiv person kan gøre lige så ondt som alle andre forelskelser, så er de nemmere at komme over. De har faktisk en tendens til at gå over helt af sig selv! For at speede processen op kan du prøve at læse en ny bog eller holde en seriemaraton, og på den måde leve dig ind i et nyt univers, hvor dit gamle crush ikke eksisterer. Du kan også ganske enkelt lade din forelskelse gå over af sig selv. Acceptér dine følelser, men vær også åben for "ægte" fyre - så snart en af dem begynder at give dig de velkendte sommerfugle i maven, vil du helt sikkert sige: "Edward-hvem?"

Har du nogensinde været forelsket i en, der ikke findes?

Læs her, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i en ældre fyr:

Åhnej!Jegerforelsketienældrefyr

Det er altså lidt noget rod at være forelsket i sin storebrors ven. Der er nemlig en ret stor risiko for, at din storebror vil synes, det er super nederen, at du går og crusher på hans venner! Samtidig vil din storebrors ven med ret stor sandsynlighed også bare se dig som sin vens lidt umodne lillesøster. Hvis dit crush er meget ældre, er det nok en god idé bare at skyde tanken væk… Meeeen, hvis aldersforskellen ikke er så stor, og du fornemmer, at han smiler meget til dig, behøver forelskelsen måske ikke at være helt umulig – og så er det bare med at skrue charmen på, når han er ”in tha house!”
Det er en lidt svær situation, når man er vild med sin venindes storebror. Måske synes din veninde også, at det er lidt irriterende, at din opmærksomhed er mere på hendes bror end på hende, når du kommer på besøg? Ligesom med din egen storebrors ven er det i denne situation også en god idé lige at overveje, hvor stor aldersforskellen egentlig er, før du prøver på at score ham. Hvis du vurderer, at det ikke er umuligt, kan det måske være, at din veninde har et par gode tips til, hvordan du kan imponere ham… Hun kender ham trods alt bedst!
De fleste, der har haft en ung og pæn lærer, kender nok følelsen af at crushe lidt på vedkommende i timerne. Det er faktisk naturligt, fordi din lærer vil (naturligvis) fremstå dygtig, moden og meget anderledes end fyrene på din egen alder! Men NEJ. Det er og bliver et ”no go”. Glem crushet hurtigst muligt!
Uh, det er en klassiker, og vi har nok alle prøvet det! Et sådan crush behøver slet ikke at være umuligt eller forbudt, da der er grænser for, hvor gammel han kan være, når han stadig går i skole. Prøv at smile lidt ekstra til ham på gangene, og find så ud af, hvor du kan finde ham til næste skolefest – hvem ved, måske får I snart chancen for at tale sammen!
Er du begyndt at crushe lidt på en af dine ældre kollegaer? Det er lidt tricky, for du kan faktisk sætte jer begge i en rigtig dum situation. Jeres chef vil med stor sandsynlighed ikke synes, det er super smart, at de fastansatte går og indleder forhold med de yngre studiemedhjælpere. Så medmindre at det er ”ægte kærlighed” fra begges sider, så glem ham hurtigst muligt!

MestLæste