kærlighed

5 kæresteråd du SKAL kende

Af Stine Kærsgaard 12. december 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du har eller gerne vil have en kæreste, så kommer du langt med de her råd.

Hvad er rigtigt og forkert, når det kommer til kærlighed? Og hvordan skal kærester egentlig opføre sig over for hinanden? Faktisk er det kun dig selv, der kan svare på de spørgsmål, for kæresteforhold er helt lige så forskellige, som vi mennesker er.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Test dig selv: Hvilken type kæreste er du?

Alligevel vil vi vove at påstå, at der er nogle helt simple råd, som aldrig slår fejl! Så hvis du har fået en kæreste og gerne vil holde på ham, eller hvis du drømmer om en dag at få en, så er det en god idé at huske de her fem råd. Så er der nemlig en ret stor chance for, at du bliver lykkelig sammen med din nuværende eller fremtidige kæreste.

Læs også: Hjælp! Min kæreste er jaloux

Læs de fem vigtigste kæresteråd i galleriet her:

5kæresterådduSKALkende

I skal kunne være jer selv Som hovedregel er det supervigtigt, at du og din kæreste kan være jer selv, når I er sammen. Selvfølgelig er det naturligt, at I er lidt nervøse og anspændte i starten, I skal jo lige lære hinanden at kende, men med tiden skal I kunne slappe af i hinandens selskab og ikke ønske at ændre på hinanden. Siger man ”ja” til at være kærester, siger man også ”ja” til at tage hinanden, præcis som man er! Basta.
I skal holde gnisten ved lige Begynder I at tage hinanden for givet, kan forholdet altså hurtigt blive lidt leverpostejsfarvet og langsomt dø ud. Det er derfor vigtigt, at I arbejder på at bevare gnisten i jeres forhold. Husk en gang imellem at gøre lidt ekstra ud af jer selv, når I er sammen, overrask hinanden, rør kærligt ved hinanden, og send hinanden en sød besked en grå onsdag morgen. De små ting tæller også!
I ejer ikke hinandenSelv om I er kærester, betyder det altså ikke, at I skal smelte sammen til ét menneske og gøre alting sammen. Husk, at man som kærester har bedst af at have hvert sit liv og hver sine gøremål. Glæd dig over, at du også har nogle ting, som du elsker at lave UDEN din kæreste, og så har I også godt af at savne hinanden lidt, når I ikke ser hinanden HELE tiden.
I skal lytte til hinandenOfte er der fokus på, at man skal kunne snakke godt sammen, når man er kærester. Det er også rigtigt, men faktisk er det mindst lige så vigtigt, at man som kærester kan lytte til hinanden. Glemmer man at lytte til hinandens ønsker og behov, så bliver det nemlig svært at være glade og lykkelige sammen.
I skal stole på hinandenDu har nok hørt det før, og nu hører du det igen: Det er megavigtigt, at man som kærester stoler på hinanden. Hvis I har brug for at snage i hinandens telefoner eller mistænker hinanden for at flirte med andre, så er I ude på et skråplan. Som udgangspunkt skal man ikke have mistillid til sin kæreste. Man må tro på, at han eller hun har valgt at være sammen med en, fordi vedkommende gerne vil en. Hvis noget alligevel går dig eller din kæreste for meget på, må I snakke om det – det skal aldrig ties ihjel!

Læs mere om