Krop & Sind

5 kæreste-apps

Af Luise Gregersen 25. august 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du en dejlig kæreste? Kom endnu tættere på ham med de her søde apps.

Er du smaskforelsket og i den syvende himmel over din megasøde kæreste? Så tjek de her apps, der kan gøre jer endnu mere forelskede.

Couple
Couple er en slags privat Facebook for kærester. Her kan I lave jeres helt egen timeline, som kun I kan se, med billeder af jer, minder, beskeder og andre ting, I vil huske for evigt. I kan også tegne billeder til hinanden og video-chatte. Der er også en særlig funktion, der hedder et thumb-kiss, hvor I kan sende vibrerende kys til hinanden ved at røre skærmen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Viber
Viber er helt perfekt, hvis din kæreste bor langt fra dig. Med Viber kan I både sms'e, ringe, video-chatte og meget mere helt gratis, hvis I er på Wi-Fi.

You & Me
You & Me er en vildt sød app, der giver dig og din kæreste mulighed for at være virkelig kreative! Du kan for eksempel sende et "halfsie" til din kæreste - et selfie, som han så skal gøre færdigt ved at tage et billede af sig selv. Du kan også sende hemmelige billeder og beskeder, som din kæreste kan se ved at "viske" billedet eller beskeden frem.

30 day relationship challenge
Den her app findes indtil videre kun til Android, men den er simpelthen for sød til ikke at være med på listen! App'en giver dig ganske enkelt en sød ting om dagen, som du skal gøre for din kæreste og omvendt. Det kan for eksempel være at skrive en sød besked på hans Facebook-timeline eller bage en kage. Efter en måned kan I kalde jer for verdens bedste kærester!

Killswitch
Okay, den her app er ikke sød. Langt fra. Hvis du ikke er lykkeligt nyforelsket, men i stedet har kærestesorger helt ned i maven, så er den her app lige noget for dig! Med Killswitch kan du nemt og helt diskret slette alle minder om din eks fra Facebook. App'en sletter alle billeder på din profil, som han er tagget i, alle beskeder han har skrevet til dig og alt det andet, der minder dig om ham, helt uden at du behøver røre en finger. Killswitch er selvfølgelig superdiskret, så der dukker ikke det mindste op på din Facebook, der viser, at du har brugt app'en.

Detkandulavemedkæresten

Det er altid vildt hyggeligt at se en god film sammen, men I kan faktisk lære hinanden bedre at kende, mens I gør det! Det er nemlig supersødt at skiftes til at vise hinanden jeres yndlingsfilm. Bagefter kan I snakke om filmen, og hvorfor netop den er favoritten! Husk, at selvom du synes, at det hjernedøde actionbrag, han har valgt, er kedelig, så kan han godt blive lidt såret, hvis du fortæller ham det. Prøv at se filmen igennem hans øjne, og efterlign hans glæde over den.
Hvis I har kendt hinanden et stykke tid, er det her en vildt sjov leg! I skal skiftes til at stille hinanden et spørgsmål om jer selv. Du kan for eksempel spørge ham, hvad han tror, din livret er. Måske opdager du, at I kender hinanden meget bedre, end I troede. Hvis I har kysset, kan præmien for at svare rigtigt være et kys. Hvis I ikke har kendt hinanden så længe, kan I skiftes til at stille spørgsmål om hinanden i stedet for om jer selv. På den måde kan I lære hinanden bedre at kende hurtigt!
Der er næsten ikke noget, der er mere hyggeligt end gamle brætspil! Saml en bunke spil som ”Ludo”, ”Matador”, ”Tegn & Gæt”, ”Hvem er hvem” og ”Scrabble”, og sæt en aften af. Det er vildt sjovt at flirte ved at drille, når den anden taber. Bare husk, at det ikke er så smart, hvis din kæreste (eller du selv) er en lidt dårlig taber.
Hvis vejret er godt, kan du invitere din kæreste på en lækker picnic! Pak en kurv med bløde tæpper, sodavand, frugt, snacks og et spil, og tag en tur i skoven eller i parken. Hvis I kommer til at kede jer, kan I spille et spil eller lege ”spørgsmåls”-legen.
Det kan godt være, at det ikke lyder vildt sjovt, men det er altså vildt hyggeligt at bage sammen! Det får med garanti snakken til at flyde meget nemmere imellem jer, når I er begravet i dej til albuerne. Det kan godt være, at din kæreste stejler lidt, hvis du foreslår at I bager fine prinsesse-cupcakes, men han vil helt sikkert ikke sige nej til pizzasnegle eller pølsehorn. Og så har I jo begge to til madpakken et par dage!

MestLæste