1. Drenge og piger er forskellige, så det er vigtigt at snakke sammen, også om de svære ting. Så undgår I misforståelser.

2. Tillid er supervigtigt, så vær ærlig over for din kæreste. Det er altid rarest, når man kan stole på hinanden.

3. Det er altid dejligt, både for drenge og piger, at høre positive ting. Så husk at fortælle ham, hvorfor du er vild med ham.

Test dig selv: Hvilken type kæreste er du?

4. Skriv tit en sms eller send en snap, så han ved, at du tænker på ham, men overdriv ikke, for så føler han måske, at du bliver for omklamrende.

5. Fortæl ham, hvad der gør dig glad, og spørg, hvad der gør ham glad. Så er det lettere at glæde hinanden.

6. Sørg for, at det ikke kun er én af jer, der giver og giver. Det er vigtigt at give noget igen i et forhold.

7. Vær dig selv! Hvis han ikke kan lide dig, som den du er, er han bare ikke den rette fyr for dig.

Læs også: Jeg har aldrig haft en kæreste

8. Vær nærværende, lyt og vær interesseret i, hvad han fortæller dig. Alle har brug for en, de kan betro sig til.

9. I kan sagtens hænge ud med andre, men sørg stadig for at have tid sammen alene, og tag en gang imellem på date, hvor det kun er jer to, så I rigtig kan få hygget igennem.

10. Selvfølgelig skal du bruge tid på kæresten, men glem ikke alle andre. Brug stadigvæk tid med veninderne - dem har du for altid.

Herunder kan du læse tegn på, at du er for kærestekedelig!

6 tegn på du er (for) kærestekedelig