Det sker

Vinderen af NorM Stars 2015 er fundet

Af Susie Pedersen 20. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Efter nogle intense måneder er vinderen af talentkonkurrencen af NorM Stars 2015 endelig fundet. Læs mere om den seje vinder her!

Du er sikkert stødt på konkurrencen NorM Stars 2015 her på vores side eller Facebook før! Det er nemlig en talentkonkurrence, der har kørt siden i februar, og nu er vinderen endelig fundet! Det blev seje og dygtige Lasse Meling på 16 år!

Læs også: Se det nyeste Vi Unge-abonnementstilbud

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Lasse er en spændende, ung artist. Han lever for musikken, og musikken lever i ham. NorM Stars 2015 er et tydeligt bevis for, hvor meget talent der findes i Danmark. Og hos Lasse er talentet en fantastisk kombination af kraftfulde lunger, drenget charme, selvtillid og et godt øre for den gode popmelodi. Det er en sjælden kombination i så ung en alder.

Sådan begrunder holdet bag NorM Stars 2015, at vinderen blev superdygtige Lasse Meling. Han uploadede i februar sin video, hvorefter han blev udvalgt som en af de fem finalister i konkurrencen. Nu er han kåret som vinder og er derfor klar med den helt nye single ”Follow”, som er skrevet af den danske stjerne Clara Sofie, der også står bag kæmpehittet ”Når tiden går baglæns”.

Læs også: Deltag i seje konkurrencer her

Selv er Lasse superglad for sejren, da han altid har drømt om en professionel musikkarriere. Og hvis man spørger ham, hvem han blandt andet bliver inspireret af og selv er fan er, svarer han som sød musik i vores ører.

- Mit største idol er helt klart Justin Bieber. Jeg synes, at han er rigtig dygtig og har lært en masse fra ham.

Kæmpe tillykke til Lasse Meling med titlen som årets NorM Star og den nye single ”Follow”, som du kan finde på Spotify!

MestLæste