Siden i går har mange unge brugt Snapchat til at vise deres støtte til Knæk Cancer - som er en kampagne, der kører i disse uger for at sætte fokus på og samle ind til kampen mod kræft.

Læs også: De her snap-filtre gør folk vrede

Helt konkret har der floreret et form for kædesnap, som består af et billede med en masse navne. Man modtager et billede, screenshotter det og skriver sit eget navn på, hvorefter man sender det videre til alle på ens venneliste.

Knæk Cancer er en kampagne, som har kørt i en del år efterhånden. Den falder på samme tid hvert år - nemlig her i efterårsferien og ugen efter - for at sætte fokus på en sygdom, som rammer rigtig mange danskere. Kampagnen kulminerer i et stort show på Tv2 lørdag d. 29. oktober, hvor det bliver offentliggjort hvor mange penge, Danmark har samlet sammen til kampen mod kræft. 

Læs også: YAY! Snapchat har fået ny zoom-funktion

Hvordan kan du støtte Knæk Cancer?

Man kan støtte bare ved at gøre opmærksom på sagen, hvis man ikke har nogle penge. Man kan også fx lave et loppemarkedet og lade overskuddet gå til Knæk Cancer. Nogle vælger at støtte ved at købe den særlige Knæk Cancer-blomst, som er en nål, man sætter i tøjet, for på den måde at vise, at man støtter kampagnen. Overskuddet af salget går selvfølgelig også til kampagnen.