Se her, hvordan en YouTuber transformerer sig selv til fire medlemmer fra Kardashian/Jenner-familien. Synes I, at hun ligner?
Blogger og YouTuber Kandee Johnson viser nu i en video, hvordan man via forskellige makeupmetoder kan skifte udseende. Det gør hun ved at transformere sig selv til fire medlemmer fra Kardashian/Jenner-familien med makeup.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I videoen viser Kandee, hvordan hun først forvandler sig til Kylie Jenner, så Kris Jenner, Kim Kardashian og til sidst Khloe Kardashian. Udover makeuppen bruger hun også parykker, så det er nemmere for seeren at forestille sig, hvem af familiemedlemmerne, hun skal ligne.
Om hun formår at ligne de fire familiemedlemmer, er der nok delte meninger om! Og man skal huske, at makeup i virkeligheden skal bruges til det formål at fremhæve sine EGNE gode træk og sider – ikke andres!
Hvad synes I om Kandees forvandlinger?
De her seks makeupfails skal du undgå:
6makeup-failsduskalundgå
Det kan tydeligt ses, hvis du vælger en fundation, som har eksempelvis en mørkere tone end din egen hudfarve. Få derfor en ekspedient til at hjælpe dig med at finde en nuance, som matcher din egen hudfarve fuldstændig. Vil du gerne se lidt tanned ud, så brug en smule solpudder på kindbene.
Foto: Shutterstock
Det er ikke særlig hot, når man kan se makeupovergangen mellem ansigtet og halsen. Hvis du har valgt en foundation i den rigtig farve, vil du nok ikke få de store problemer, men nogle gange kan man godt ane en lille forskel. Sørg derfor for at komme lidt foundation på halsen også, og blend den godt ind i huden, så overgangen forsvinder. Psst! Pas på kraven, hvis du har hvidt tøj!
Foto: Shutterstock
Det kan gå helt galt, hvis man ikke har styr på, hvordan man skal påføre sin solpudder. Det er derfor vigtigt, at du lægger den de rigtige steder, (der hvor dine naturlige skygger falder i ansigtet) og aldrig kommer for meget på. Find en solpudderguide her.
Foto: Shutterstock
Nogle piger har for vane at tegne hele øjet op, så de både har en streg øverst på øjenlåget og nederst i den våde kant af øjet. Hos enkelte kan det se flot og dramatisk ud, men sandheden er for det meste bare, at det er de færreste, der kan bære det – særligt i dagslys, da det hurtigt kan se en anelse ”hårdt” ud. Hvis du gerne vil have ekstra fokus på dine øjne, så nøjes med at lægge en streg på den øverste del af dit øje og læg en highlighter i øjenkrogen . Husk også at være meget omhyggelig med at lægge din streg eller eyeliner identisk på begge øjne. Er de ikke ens, kan dine øjne komme til at se lidt skæve ud.
Foto: Shutterstock
Det ser ikke så godt ud, hvis dine vipper klister sammen, men det kan faktisk være ret svært at undgå, hvis din mascara er helt ny. Sørg derfor for at bruge en vippebørste uden mascarra på, så du kan skille dine vipper ad, hvis de samler sig i klumper. Husk, at gøre børsten ren i ny og næ!
Foto: Shutterstock
Måske drømmer du om at få Kylie Jenners læber – og ja, man kan snyde sig til en del. Men pas på! For meget læbestift og læbeblyant kan give dig lidt af et klovnelook. I hverdagen fungerer en lipgloss bedst, og skal der farve på, så sørg for at duppe læberne i lidt papir, efter du har påført læbestiften, så dine læber ikke ser for malede ud.