Oreo
Mad & opskrifter

Se supersmart Oreo-hack

Af Louise Haack 20. oktober 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det her SKAL du prøve, næste gang du køber en pakke Oreo-cookies.

Alle folk spiser deres Oreo på forskellige måder. Nogle tager en bid af hele den sorte cookie, nogle dypper den i mælk, og så er der dem, der twister den i to halvdele: En med fyldet på og en uden fyld på.

Den måde at spise Oreos på stammer fra dengang, hvor den lige var kommet i butikkerne. I en tv-reklame så man to drenge spille ”Oreo twist-off”, hvor de indgår et væddemål, inden de twister kiksen sammen. Den af dem, der ender med den side, der har fyldet på, vinder – og den, der får siden uden det cremede fyld, har tabt væddemålet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Få opskriften: De allerlækreste Oreo-cupcakes

Derfor skulle man måske tro, at det er helt tilfældigt, hvilken en side af kiksen der ender med fyldet på, og hvilken en side der ender uden noget fyld, og at det derfor er umuligt at forudsige, hvem der vil vinde væddemålet.

Men sådan er det faktisk ikke! Det har nogle ingeniører fra universitetet Princeton fundet ud af. Og faktisk er det et ret simpelt trick, der kan være med til at forudsige, hvem der ender med den lækre side med fyldet på, og hvem der må nøjes med en kiks.

Det gælder om bare at teste én kiks fra en æske Oreos. Alle kiksene i en æske vil nemlig skilles på samme måde, så fyldet ender på den samme side hver gang, siger de.

Læs også: Sådan laver du en mums-milkshake med Oreo

Oreo vil ikke fortælle, hvordan deres cookies bliver samlet, men ingeniørerne mener, at en maskine pumper cremen ud på den ene side, og så bliver den modsatte side sat på bagefter. Og cremen hænger altså bedst fast på den side, som den bliver pumpet ud på til at begynde med.

Vi har ikke testet det endnu, men det bliver vi da nødt til! Skal du også teste det her trick?

Hvor meget ved du om Oreos? Test din viden med det her galleri.

8tingduikkevidsteomOreo

Igen ved, hvordan Oreoen fik sit navn, men der går rygter om, at cookien er blevet opkaldt efter det franske ord for guld, som er ”or”. Det passer godt med, at den originale Oreo-indpakning var i guldpapir. Andre mener, at cookiens navn er opstået med inspiration fra de engelske ord for creme og chokolade.
Oreo har været den bedst sælgende småkage i USA, siden den kom på markedet i 1912, og mere end 450 milliarder Oreos er blevet solgt siden dengang.
Der er faktisk lavet en undersøgelse, som viser, at 84 procent af de mænd, som spiser Oreos, spiser dem hele i én enkelt mundfuld, mens 41 procent af kvinderne bidder cookien over.
I 1998 gik en række forskellige kage-firmaer sammen i USA og skabte et fælles firma kaldet ”Nabisco”. Det nye firma åbnede et stort bageri, som i dag ligger lige der, hvor den berømte Chelsea Markedsbygning ligger. Dette sted har i dag fået æren for at være stedet, hvor Oreo blev ”født”, og en vej i området går officielt under navnet ”Oreo vej”.
Den berømte cookie har mange kælenavne på bagen. Tilbage i 1912 blev den kaldt ”Oreo kiksen”, i 1921 blev det så lavet om til ”Oreo Sandwichen”, i 1937 blev det så til ”Oreo Creme Sandwichen” og endelig blev det så i 1947 til ”Oreo Chokolade Sandwich Cookien” … Forvirringen er total! Vi nøjes bare med ”Oreo”!
Foruden den originale version blev Oreoen også lanceret i en lemon-marengs-udgave. Smagsvarianten var dog ikke så populær, så den blev hurtigt skrottet.
I dag er den lækre fyld i Oreos lavet på planteolie, men det har faktisk ikke altid været sådan. I begyndelsen bestod det nemlig af svinefedt.
Hvis man samlede alle de Oreos, som der nogensinde er blevet lavet og lagde dem i en lang kæde, så kunne de faktisk nå rundt om jorden 381 gange!

Læs mere om

MestLæste