Samfund

Pige skal i retten for at bruge emojier

Af Stine Kærsgaard 1. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Burde det være strafbart at true andre med den her slags emojier?

Med en emoji kan man vise mange følelser. Man kan for eksempel give udtryk for, om man er glad, om man er ved at flække af grin, om man har vildt meget lyst til en kage, eller om man er vred. Ofte bruger vi emojierne for sjov, men faktisk burde vi måske begynde at tænke lidt mere over, hvordan vi bruger dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det betyder emojier i virkeligheden

En pige fra byen Fairfax i staten Virginia i USA er nemlig blevet sigtet for at true en anden person fra sin skole med emojier. I en kommentar på Instagram havde hun skrevet:

- ”Mød mig på biblioteket på tirsdag”, og kommentaren var efterfugt af en pistol-, en kniv- og en bombe-emoji.

Selv om hun ikke som sådan havde skrevet noget truende, så vurderede skolen, at hun havde vist truende adfærd ved at bruge de tre emojier, og derfor blev hun anklaget for truende adfærd og online mobning, hvilket har ført til, at hun nu skal i retten.

Tag testen: Hvilken emoji er du?

Ifølge pigens mor var Instagram-kommentaren helt harmløs og noget, hun gjorde, fordi hun bliver mobbet af de andre elever.

Det er endnu uvist, om pigen bliver dømt for handlingen. Hvad tænker I om den her sag? Burde man blive straffet for at true andre med emojier? Eller gælder det slet ikke? Skriv jeres mening i kommentarfeltet!

I galleriet kan du læse ting, du ikke vidste om emojier!

10tingduikkevidsteomemojis

Emoji er et japansk ord, der betyder noget i retningen af standardiseret ikon med betydning. Ja, vi synes også, at emoji lyder bedre.
Der findes, og hold nu fast, 2000 apps med alternative emojis! Du kan blandt downloade et helt tastatur med Karl Lagerfeld emojis, eller du kan lave dine helt egne!
Der står faktisk noget i bog-emojien. Teksten er fra en af Apples reklamer.
Den samme tekst står på skrivepladen, men der er den adresseret til en, der hedder Kate. Ret mærkeligt!
Der er en emoji på pomfrit-emojien!
Kalender-emojien er slået op på den 17. juli. Det er den dag, Mac lancerede sin kalender.
Vækkeuret er indstillet til et meget mærkeligt klokkeslæt!
Der findes et socialt medie, hvor man kun kan kommunikere med emojis. Det hedder Emojicate.
Ordet ”emoji” blev tilføjet til ordbogen i 2013.
Hjertet er den mest brugte emoji.

MestLæste