Samfund

Ny tastatur-ændring på vej

Af Stine Kærsgaard 16. juli 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Se her, hvordan en ændring fra Apple kommer til at få ret stor betydning, når du skriver sms’er.

Åh, bliver du også ret tit forvirret over, om du nu skriver med store eller små bagstaver i iMessage og på Messenger?

Har du for eksempel prøvet at komme til at slå capslock til, når du skal skrive noget i en besked, for efterfølgende at tænke: Ej, jeg mente det ikke så vildt, da jeg skrev ”KOMMER DU SNART OVER, JEG ER SULTEN”, eller er du også kommet til at udbryde ”HAHA”, når du egentlig bare ville skrive et uskyldigt ”haha”?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Snapchat-vennelisten er tilbage i ny emoji-udgave

En lille ændring fra Apples side vil nu kunne hjælpe dig. Apple planlægger nemlig at lave et tastatur, der tydeligere viser, om du skriver med store eller små bogstaver. Ret simpelt: Skriver du med store bogstaver, har tastaturet store bogstaver. Skriver du med små bogstaver, har tastaturet små bogstaver.

Læs også: Vild opdatering til dine facebook-nontifikationer

Opdateringen forventes at være klar til efteråret, og VI GLÆDER OS!

Fem ting du ikke vidste, din iPhone kunne:

5ting,duikkevidste,diniPhonekunne

Det kan altså være ret svært at nå udløserknappen på kameraet, når du prøver at tage den perfekte selfie af dig og dine veninder. Sæt dine iPhone-høretelefoner til, inden du tager billedet, så kan du nemlig bruge knapperne på ledningen til at tage billedet. Du skal bare trykke på volumeknappen, på samme måde som hvis du ville skrue op for lyden på din telefon.
Du kan også bruge volumeknappen som kameraudløser!
Du behøver faktisk ikke nøjes med den samme vibration, som alle andre. Du kan nemlig designe dit helt eget vibrationsmønster på din iPhone! Gå ind i indstillinger, tryk på lyde og vælg ringetone, besked, eller hvad du nu vil give en helt unik vibration. Tryk på ”opret ny vibration”. Ved at trykke på skærmen kan du nu designe din helt egen vibration!
Har du en irriterende eks, der ikke helt vil give slip? Du kan faktisk blokere hans nummer, så du slipper for både sms’er og opkald fra ham! Gå ind i dine kontakter, og tryk på hans nummer. Nederst på siden er der en knap, som blokerer ham. Du kan sagtens fjerne blokeringen igen, hvis du fortryder.
Hvis du kun har kort tid til at oplade din telefon, så slå flyfunktionen til inde i din iPhones indstillinger. Så oplader din telefon meget hurtigere, end den ellers ville gøre.
Glemmer du altid at hente din pakke, når du går forbi posthuset, eller har du svært ved at huske, hvad din mor bad dig købe ind i supermarkedet? Du kan faktisk få din iPhone til at sende dig påmindelser, når du er et bestemt sted. Gå ind i app’en ”Påmindelser”, der fulgte med, da du købte din iPhone. Lav en ny påmindelse, og vælg så en lokalitet, hvor du vil modtage påmindelsen. Så glemmer du aldrig at købe mælk igen!
Når du tager en selfie, eller hvis du prøver at fange noget sjovt på kamera, før det sker, så hold kameraknappen inde, mens du retter linsen, mod det du gerne vil fotografere. Det får din iPhone til at tage en masse billeder hurtigt efter hinanden, så du kan fange det helt perfekte øjeblik (eller den perfekte vinkel på din selfie).
Din kode behøver faktisk ikke at være fire tal! Gå ind i indstillinger, og tryk så på ”Touch ID og adgangskode”, hvis du har en iPhone 5 eller nyere. Hvis du slår enkel adgangskode fra, kan du selv vælge et ord, der skal være din nye kode.
Hvis du gerne vil slette noget i en besked, du er ved at skrive, behøver du slet ikke bruge slettetasten. Du kan bare ryste din telefon!
Kan du ikke finde det søde selfie, din veninde sendte dig af jer to for et halvt år siden? Bare gå ind i jeres sms-samtale, og tryk på ”Oplysninger” i øverste højre hjørne. Så kan du nemt finde alle de billeder, I har sendt til hinanden.

MestLæste