Det sker

Ny banan-challenge hitter på nettet

Af Stine Kærsgaard 30. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Gips, vi ved altså ikke helt, om vi er klar på den her udfordring.

Af og til kommer der nye udfordringer på nettet, og nu sker det igen, for #BananaPeelChallenge hitter nemlig netop nu.

Læs også: Skør kondom challenge tager nettet med storm

Det hele startede med, at Twitter-brugeren Jason Oakes postede en video, hvor han ville teste om bananskræl, der er faldet ned på jorden, rent faktisk kan gøre skade på folk … hvis de altså lige kommer til at skvatte i dem og slå deres numser lige som i tegneserierne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Så farlig er vanvittig leg

Videoen blev hurtigt et hit, og du forstår nok godt hvorfor, når du ser den. Flere har senere taget bananskræls-udfordringen op, og på den måde blev #BananaPeelChallenge altså født. Selv om det ser sygt grineren ud, skal man virkelig passe på, hvis man kaster sig ud i det her, for man kan SERIØST komme galt af sted. Safety first – husk det!

Der her ting vidste du ikke om bananer:

Detvidsteduikkeombananer

Bananer kan være med til at sænke din kropstemperatur, hvis du har feber eller sveder vildt meget på en varm dag.
Kunne dine lædersko godt bruge lidt mere shine? Brug indersiden af bananskrællen til at pudse dine læder-items og tør bagefter af med et viskestykke – dine ting bliver som nye!
Spiser du bananer, kan du forebygge muskelkramper under træning, eller mens du sover.
Man kan lave lækker (og sund!) is ud af frosne bananer. Skær nogle bananer i små stykker, kom dem i fryseren, tag dem ud, og blend dem – vupti, så er der lækker, cremet is!
Bananer fylder dine energidepoter op og holder dit blodsukker stabilt, så spis en eller to før din træning, og du vil kunne yde dit maksimale.
Har du travlt? Bananer producerer stressnedsættende stoffer, som gør, at du kan føle dig mere afslappet.
Kradser dit myggestik? Du kan også bruge bananskrællens inderside til at komme på et insektbid, da den mindsker kløe og irritation.
Hvis du har dårlig mave, så snup en banan. Bananer har nemlig en masse gode bakterier, som giver ro i maven.
Præmenstruel? Bananer kan nedsætte dine PMS-symptomer, da de regulerer dit blodsukker og får din krop til at slappe af.
Bananer gør dig mere skarp på grund af det høje indhold af stoffet kalium. Så spis løs, inden du skal til en eksamen!
Bananer er rige på antioxidanter og kan derfor hjælpe dig med at holde en masse kroniske sygdomme væk.
Er du lidt vintertrist? Bananer indeholder magnesium, som er et mineral, der både kan forbedre dit humør og din søvn.
Bananer gør dine knogler stærke, fordi de fremmer din optagelse af calium.
Bananer er nemme at have med i tasken og mætter supergodt – et perfekt mellemmåltid!
Bananer har et højt indhold af vitamin B6, som medfører en øget produktion af de hvide blodlegemer, der reducerer overvægt, forstærker dit nervesystem og mindsker risikoen for diabetes 2.