Det sker

Det mest brugte ord i 2014

Af Luise Gregersen 1. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi vil vædde med, at du ikke kan gætte, hvad det mest populære ord i 2014 var. Vi er ret sikre på, at vi også kommer til at bruge det en del i 2015!

I nat sluttede 2014, og 2015 begyndte. Men hvad var det egentlig for et år, vi sagde farvel til? Det var et år, hvor den mest sete YouTube-video var en hund, der var klædt ud som en edderkop, den mest googlede stjerne var Jennifer Lawrence, og den mest hørte stjerne på Spotify var Ed Sheeran. Men hvad var egentlig vores favoritord i 2014?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tag testen: Hvilken emoji er du?

Det viser sig, at det faktisk slet ikke er et ord, der er blevet brugt flest gange. Det er nemlig emojien med hjerter i øjnene! Den bliver nemlig brugt flere milliarder gange om dagen. Det havde vi altså ikke lige set komme. Andre ord på listen er "bae" og "photobomb".

Læs også: Det læste I mest i 2014

Vi synes, det er lidt sjovt, at det er en emoji, der har fået titlen som årets mest populære ord. I galleriet kan du se, hvad emojier betyder i virkeligheden!

Detbetyderemoji-ikonerivirkeligheden

De fleste bruger den her emoji til at vise, at de er ligeglade, men faktisk skal pigen forestille en kundeservicemedarbejder! En anden teori er, at pigen hænger sammen med den emoji, som får klippet hår, og at hun her viser sin nye frisure frem.
Helt ærligt, det her må da være en mand, der laver nogle seriøst hårde armbøjninger? Nå ikke? Officielt er det faktisk en mand, der bukker som tegn på respekt.
Den her emoji skal faktisk forestille én, der savler i søvne.
Vi ved ikke, hvad vi troede, den her emoji forestillede, men det var i hvert fald ikke et navneskilt!
Vi synes nu ikke, at den her emoji ser særligt lettet ud, men den betyder altså skuffet og lettet på én og samme tid. Hmm…
Det ligner mest en halv aubergine eller en bongotromme, men faktisk er det en sød kartoffel! Hvorfor der er behøv for en sød kartoffel-emoji, forstår vi ikke helt. Især når der ikke findes en burrito-emoji!
Der har været vild debat om, hvad den her emoji betyder. Nogen mener, at den skal forestille hænder i bøn, mens andre er overbevist om, at det er en highfive. Den forestiller faktisk hænder, der beder, men den har intet at gøre med religion. Hænderne betyder nemlig undskyld!
Vi troede seriøst, at den her emoji forestillede marcipankonfekt, men det er åbenbart en japansk fiskekage. Ser man det!
Hænder i en cirkel over hovedet betyder åbenbart okay…
… Mens hænder der er krydsede betyder, at noget ikke er okay. Så fik vi det på plads!
Den her emoji ser mere vred end triumferende ud, men det er åbenbart ikke tilfældet!