kærlighed

Det betyder serier for dit forhold

Af Marie Søndergaard 4. september 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Okay, vi vidste ikke, at serier er så vigtige i forhold til ens møde med og forhold til den eneste ene.

Du har dine yndlingsserier, og din kæreste eller crush har sikkert nogle andre. Men faktisk er det ret vigtigt, at der alligevel er nogle serier, som I kan være enige om, der er megagode. Det viser en undersøgelse, som Netflix har lavet.

Læs også: Netflix ændrer sig helt vildt

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mere end en fjerdedel af dem, der deltog i undersøgelsen, indrømmede nemlig, at de synes, det er vigtigt, at man passer sammen på seriefronten, når man dater, og mere end halvdelen mener, at man knytter tætte bånd, når man streamer serier sammen.

Hvis du har lidt svært ved at finde ud af, hvad du skal snakke med dit crush om for at få ham til at lægge mærke til dig, så viser undersøgelsen også, at det er en vildt god idé at snakke om serier. 63 procent i undersøgelsen synes nemlig, at serier er et af de bedste emner at snakke om, hvis man gerne vil bryde isen – for eksempel på en første date.

Læs også: Facts om serien "The 100"

Hvad tænker I om undersøgelsen? Er I enige i, at det er så vigtigt, at man er vild med de samme serier?

I galleriet herunder kan du læse facts om Netflix!

DevildestefactsomNetflix

Netflix blev stiftet helt tilbage i 1997, hvor man fik sendt en dvd med posten. Haha!
Skaberen Marc Randolph fik idéen, fordi han blev sur over en regning for en film, som han havde glemt at aflevere tilbage hos Blockbuster.
Blockbuster afviste senere at købe Netflix for 50 millioner dollars. I dag er det over to milliarder dollars værd.
I dag er der over 60 millioner fast betalende brugere. Wow!
Den gennemsnitlige Netflix-bruger ser cirka halvanden times indhold på Netflix - om dagen!
I Danmark er det dog ’kun’ cirka en halv time om dagen.
Den mest sete serie er ”Breaking Bad”.
I 2014 havde hver fjerde dansker adgang til Netflix.
Der bliver set over to milliarder timers Netflix om måneden fordelt over hele verdenen.
Netflix har ansat et kæmpe hold af mennesker, som bruger deres arbejdstid på at se film og serier igennem, så de kan skrive teasere og tagge personer og genre i beskrivelserne. Det lyder som et drømmejob!
De ansatte hos Netflix må endda også tage så meget ferie, de overhovedet har lyst til.
Hvis du søger efter ”Example Show” på Netflix, kommer der en test-film frem, som Netflix selv delte som det allerførste, da de testede deres billedkvalitet.

MestLæste