iphone 7
Det sker

7 ting, du skal vide om den nye iPhone 7

Af Marie Søndergaard 8. september 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Endelig er den her! Her er de vigtigste ting, du skal vide om iPhone 7!

Der er altid megameget hype omkring lanceringen af nye Apple-produkter, og afsløringen af iPhone 7 i nat dansk tid var ingen undtagelse! Har du været ligeså spændt som os? Sitet digitalspy.com har lavet en liste over ting, du SKAL vide om den nye iPhone, og den får du her:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Designet har ikke ændret sig ret meget

Den ligner egentlig ret meget de tidligere iPhones, så det er ikke sikkert, at dine klassekammerater med det samme spotter, at det er en iPhone 7, du har i hånden, hvis du overtaler dine forældre til at købe den til dig. Den fås i to størrelser i farverne mat sort, blank sort, sølv, guld og rosaguld. Og så er den vandtæt!

Læs også: Det står "i" for i iPhone

2. Der er ikke stik til hovedtelefoner

Hvis du skal lytte til musik på en iPhone 7, så bliver det uden ledning! Apple har lavet nogle EarPods, som er forbundet med din telefon, men det kan måske være lidt irriterende, hvis du har nogle dyre hovedtelefoner med ledning, du hellere vil bruge. Det skulle dog være muligt at købe en form for adapter, så du stadig kan bruge dem.

3. Der er to kameraer i den store model

Ender du med at købe en iPhone 7 Plus, så kan du se frem til bedre billeder, for den har nemlig hele to kameralinser på bagsiden, der skulle give bedre farver og gøre det lettere at redigere i billedet, uden det bliver uskarpt.

4. Der er mere plads på mobilen

Tidligere har 16GB været det mindste, man kunne vælge, men nu bliver 32GB standard på iPhone 7, hvorefter de næste hedder 128GB og 256GB. Så er det slut med den irriterende meddelelse om manglende plads!

5. Den genkender folk og steder på billeder

Du kan rent faktisk skrive: ’Julie og jeg i haven’, og så vil din iPhone 7 kunne finde de billeder med netop det motiv. Det gør den ved at sammenligne alle dine billeder med for eksempel tags, du har lavet. Lidt skummelt …

Læs også: Det her iPhone-hack skal du bruge om aftenen

6. Den har bedre batteri

Hvis der skal være en fordel ved det manglede stik til høretelefoner, så er det, at der er blevet mere plads til batteriet, så det kommer til at holde længere – juhu!

7. Den hjælper dig med at undgå irriterende opkald

Er du træt af at blive ringet op af folk, der vil sælge dig alt muligt, eller har du slettet din ekskærestes nummer, men han bliver ved med at ringe til dig? Din iPhone genkender, hvilke opkald du har tendens til at ignorere, og så giver den dig besked, hvis det kunne ligne at være et irriterende opkald, du får. Skulle folk så ende med at lægge en besked til dig, så skriver iPhone 7 beskeden ud til dig, så du ikke behøver at ringe op til telefonsvareren for at lytte.

Den nye iPhone kan købes i Danmark fra den 16. september, så hvis du har utroligt mange penge, du ikke lige ved, hvad du skal bruge til, eller du er så heldig at have virkelig gavmilde forældre, så er den måske noget for dig!

iPhone 7 og iPhone 7 Plus.
Foto: Apple

Herunder får du tips til at redde batteriet på din mobil!

10tipstilatreddebatterietdinmobil

Skru ned for lysstyrkenLyset på din skærm stjæler jo så meget batteri, så skynd dig at skrue ned for lysstyrken, hvis du er ved at løbe tør. Du skal bare gå ind i ’Indstillinger’ og ’Skærm & lysstyrke’.
Slå lokaltjenester fraDet er en rigtig god idé at slå lokaltjenesterne fra, hvis du vil spare på batteriet. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Anonymitet’ og ’Lokaltjenester’.
Find den strømslugende appNogle apps skal bruge meget mere strøm end andre, så hvis du går ind i ’Indstillinger’ og ’Batteri’, kan du finde ud af, hvilke apps der bruger allermest strøm og overveje, om det virkelig er nogle apps, du har brug for, hvis det betyder, at din iPhone megatit er flad på batteri.
Luk alle appsDu har sikkert en masse apps åbne, og det sluger altså batteri. Tryk to gange på ’Home’-knappen, og luk de åbne apps på iPhonen.
Sluk for dine appsSelv om du lukker en app, er der stadig nogle, som står og trækker batteri – som for eksempel Facebook og Twitter. Dem har du sikkert ikke lyst til at slette, men du kan faktisk slukke for dem, så de ikke står og opdaterer hele tiden. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Generelt’ og ’Opdater apps i baggrunden’, og sluk appen der.
Slå push-beskeder fraHvis du får en besked, hver gang din veninde liker dit Instagram-billede, eller dit idol skriver noget på Twitter, så er det klart, at dit batteri bliver hurtigt opbrugt. Slå push-beskederne fra ved at gå ind i ’Indstillinger’ og ’Meddelelser’ og slå meddelelser fra i selve appen.
Slå mobil-data fraHvis din mobil trækker data, bruger den også automatisk strøm. Gå derfor ind i ’Indstillinger’ og ’Mobil’, og slå mobildata fra. Så er du ikke længere på nettet, men du kan stadig ringe og sende beskeder, og du kan være på wi-fi.
Slå visuelle effekter fraHvis du har en baggrund, som bevæger sig, så er det klart, at din mobil bruger meget strøm. Overvej, om du skal skifte til en baggrund, der ikke er dynamisk.
Slå energibesparende funktion tilEn af fordelene ved opdateringen til iOS 9 er, at du kan sætte din mobil på energibesparende funktion, indtil du kan komme til at lade den op. Det betyder, at den ikke står og trækker mails, opdaterer apps, og de visuelle effekter bliver slået fra. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Batteri’, og slå funktionen til.
Sæt tiden på automatisk lås nedEr du en af dem, der ikke lige får låst mobilen, når du bruger den, så kan den faktisk ligge længe og lyse, før den automatisk låser. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Generelt’ og ’Automatisk lås’, og sæt den ned til 30 sekunder.

Læs mere om