Silkes jul - 9. december

- Må jeg lige bede om noget ro?

Helenes stemme skratter i mikrofonen. Eleverne fra udskolingen stopper deres småsummen, og de fleste kigger op på skolelederen.

Læs også: Mine forældre er skilt - hvor skal jeg holde jul?

- Ja, godmorgen og velkommen til morgensamling! Jeg har nogle beskeder fra kontoret: Der er klippeklistredag for indskolingen på fredag, og hvis nogle af jer har lyst til at hjælpe med at lave saftevand og dække lidt hyggeligt op i de små klasser, så hører Elinor på kontoret eller jeg meget gerne fra jer. Her i juletiden skal man jo være søde mod hinanden og hjælpe sine medmennesker, ikke? Men når det så er sagt, skal man selvfølgelig også være realistisk! Jeg ved godt, det var enormt ærgerligt med det vandrør, men omvendt ved jeg ikke, om skolens økonomi havde kunnet bære sådan en fest, som det ser ud nu. Sidste gang, vi holdt julefest, overskred vi vores budget, og det nytter jo ikke noget. Vagter, popcornmaskiner og ødelagte gulve – ja, det løber jo alt sammen op … Det skal være lønsomt, hvis det skal fungere …

Silke kigger rundt. Hun får øjenkontakt med Mads, han smiler til hende, og hun kan mærke, hun rødmer. De øjne altså …

- Det er jo ikke for sjov, at skolebestyrelsen har vedtaget det budget inden for de bestemmelser, der er i kommunens styrelsesvedtægt …

Læs også: Ønsk dig VERDENS bedste julegave

Der opstår nærmest trafikprop på vej ud af aulaen, og Silke bruger ventetiden på at skrive til sin mor, at hun skal huske at handle til de havregrynskugler, hun har set en opskrift på i det nye Vi Unge, som de har aftalt at lave i eftermiddag.

I den efterfølgende tysktime er der en ting, Silke ikke kan få ud af hovedet: Virkede Helene ikke nærmest lidt lettet over, at hun nu ikke behøver bruge penge på at afholde festen på skolen? Det ville jo være fuldkomment vanvittigt, men kunne man forestille sig, at det med vandrøret var noget, selveste skolelederen havde sat op for at kunne spare på skolens budget?