Ib vender sig overrasket om, da Silke råber hans navn. Hun indhenter ham uden for skolens port. 

- Øh, hvordan går det?, spørger hun.

Læs også: Alle afsnit af Silkes jul

Ib mumler et eller andet utydeligt og ser skeptisk på hende, mens hun tænker på, hvordan hun skal fortsætte samtalen. Det er jo ikke ligefrem hver dag, at hun hyggesnakker med den normalt så sure fysiklærer.

- Hvad synes du om prædikenen i går? Jeg syntes, den var meget smuk, siger hun.

Hun kan høre, at hendes stemme er lidt for kæk og overgearet, men det ser ikke ud, som om Ib lægger mærke til det. Faktisk er det, som om han overhovedet ikke lægger mærke til hende. Hans blik er underligt fjernt og drømmende.

- Ja, hun sagde nogle meget kloge ord. De var … meget rammende, siger han.

De går lidt ved siden af hinanden uden at sige noget. Så tager Silke sig sammen.

- Ib? Jeg ved ikke, om du har hørt det, men jeg har altså næsten helt styr på julefesten. Jeg mangler bare en, der vil være julemand og dele slikposer ud.

- Jaså?, siger Ib og ser på hende.

Læs også: Nyt Vi Unge med 2 eyelinere

– Og hvem havde du så tænkt dig, at det skulle være?

- Altså, jeg tænkte på, om du måske havde lyst … ? Det kunne jo være en måde at få et lidt bedre forhold til julen, siger hun håbefuldt.

Han sender hende et skævt blik, og hans mundvige trækker sig en anelse op. Det er det tætteste, Silke nogensinde har set ham være på et smil.

- Det var da noget af et tilbud. Og sådan et er jo svært at sige nej til, siger han.

Silke må undertrykke lysten til at give ham et kram.

- Tusind, tusind tak, nærmest råber hun.

Hun glæder sig for vildt til i morgen.