Mad & opskrifter

Er du Miss Cupcake 2011?

Af Kristine Bjørkman 4. maj 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Gemmer du på en lille konditor eller elsker du bare at være i det kreative bagehjørne, så har du nu muligheden for at deltage i Dr. Oetkers konkurrence om årets flottes Miss Cupcake.

Mums på Vi Unge elsker vi cupcakes! Hvis du også elsker cupcakes, og ikke kun er super sej til at spise dem, men også til at bage dem, så er det nu, du skal finde din indre konditor frem og fyre op for kreativiteten, for Miss Cupcake 2011 skal kåres! Kun fantasien sætter grænser i Dr. Oetkers konkurrence om at dekorere Danmarks fineste cupcake og førstepræmien er intet mindre end et rejsegavekort på 20.000 kr. - Du bestemmer helt selv, hvor turen skal gå hen. Måske vil du til cupcakens trendy hjemby, New York?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Frem til den 30. juni kan du indstille din cupcake-kreation på Dr. Oetkers hjemmeside. Alt du skal gøre er at uploade et billede af dit bedste bud og give din cupcake et passende "miss"-navn. Er din cupcake for eksempel "Miss Mermaid", "Miss Denmark" eller noget helt tredje?

Cupcakes er fantasifuldt pyntede muffins, der er dækket af en lækker, farverig, sød creme eller glasur og pyntet med farvestrålende krymmel, glimtende sølvkugler, glasur i sirlige mønstre eller blomster, bær og søde chokoladehjerter - Grib bagegrejet og kom i gang!

MestLæste