Er du i bagehumør? Så har vi gode nyheder til dig! Herunder får du nemlig opskriften på de lækreste cookies fyldt med Nutella, som endda er supernemme at bage.

Prøv også: Cookies fyldt med Oreos

Ingredienser til cookies fyldt med Nutella

250 gram hvedemel

120 gram sukker

125 gram blød smør

120 gram brun farin

1 teske vaniljesukker

1 teske bagepulver

1 teske salt

1 æg

100 gram chokolade (hvid, lys eller mørk)

Nutella

Sådan laver du cookies fyldt med Nutella

Rør smør, sukker, brun farin og vaniljesukker sammen i en skål. Slå ægget ud i blandingen, og rør rundt. Tilsæt mel, bagepulver, salt og grovhakket chokoladestykker og rør til du har én masse. Nu er din dej klar til at få Nutella!

Tag en klump dej i din hånd (cirka på størrelse med en spiseske), og hæld en spiseske med Nutella i midten af dejen. Rul dejen sammen som en kugle, og sæt den på en bageplade med bagepapir. Der bliver cirka 15 cookies i alt.

Bag de lækre cookies i cirka 12 minutter i ovnen ved 180 grader, og lad dem køle af bagefter.

Se stjernernes lækre madbilleder i galleriet.

Stjernernes madbilleder