Mad & opskrifter

Bag Taylor Swifts søde chai cookies

Af Stine Nielsen 1. oktober 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Taylor Swift er megagod til at bage småkager! Få opskriften på hendes lækre chai cookies her.

Når efterårsvejret er koldt og kedeligt, er det supernice at bage. Og hvorfor ikke gøre som Taylor Swift og bage lækre chai cookies til veninderne? Her får du opskriften!

Læs også: Stjernernes livretter

Ingredienser:
350 g mel
230 g usaltet smør
1 æg
1 tsk natron
½ tsk bagepulver
½ tsk salt
350 g sukker
2½ tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kardemomme
½ tsk allehånde
½ tsk sort peber
1 vaniljestang

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader.
Rør mel, bagepulver og salt sammen i en stor skål.
Rør sukker, kanel, ingefær, kardemomme, allehånde og peber sammen i en anden skål for sig.
Pisk smør og sukker-krydderiblandingen sammen i et par minutter, til det er luftigt.
Rør æg og vanilje i blandingen, og rør derefter melblandingen i lidt efter lidt.
Rul dejen til små kugler og tryk dem flade på en plade med bagepapir, så de får form som småkager.
Bag dem i cirka 10 minutter.

Lav evt. glasur med flormelis og kogt vand, og drys lidt ekstra kanel på toppen.

Her er Instagram-profiler vi savler over ....

Instagramsvisavlerover

MestLæste