Identitet

Sådan bliver du YouTube-stjerne

Af Oliver Kokholm Ungermann 18. februar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er din drøm at blive en succesfuld vlogger på YouTube? Få tips af de store stjerner Bethany Mota og Zoella her!

Zoella og Bethany Mota er to af de største Youtube-stjerner, der findes, og det er derfor ikke helt uinteressant, når de kommer med tips til at få succes!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: De bedste apps til YouTube-fans

De mener nemlig begge to, at den bedste måde at lære, hvordan du bliver en god vlogger på YouTube, er ved at få inspiration fra dine idoler. Læs deres seje råd herunder!

SådanbliverduYouTube-stjerne

- Det fede ved YouTube er, at du kan vælge lige det emne, du har lyst til, lige meget hvor fjollet det er. Beauty er kæmpestort, men jeg laver også videoer om at være teenager, om dating og skøre videoer, hvor jeg bare finder på noget sjovt.
- Folk elsker, når det føles autentisk og troværdigt, så husk at være dig selv. Hvis du kun går ind i det for at få succes, kommer du ikke til at få det.
- Da jeg startede, var mit kamera ikke det bedste, og jeg plejede at filme om aftenen med min bordlampe som den eneste belysning. Så mit råd vil helt klart være, at du optager med et kamera i okay kvalitet, og gør det om dagen med et naturligt lys fra et vindue.
- Det er vigtigt, at du uploader mange videoer, og gerne så ofte du kan. Det betyder også, at du bliver nødt til at elske at gøre det hårde arbejde, for du kommer til at klippe dine videoer selv, og det kan godt være et stort pres - så du skal helt klart have en passion for at lave videoer.
- Det kræver lidt tid og tålmodighed at blive en mester til at lave videoer, men YouTube er faktisk ret simpelt at bruge. Jeg er ikke lige så teknisk god som andre YouTubere, men jeg er selvfølgelig bedre end mine bedsteforældre. Når jeg har et teknisk problem, plejer jeg bare at søge på Google, og så får jeg som regel svar på mit spørgsmål.
- Selv om du kun har fem abonnenter, skal du huske at have fokus på dit publikum og lave godt indhold til dem. Så længe du har det sjovt med det, er det det eneste, der betyder noget.

MestLæste