Mit liv

Vores pinlige stunts

Af Redaktionen 22. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du prøvet at dumme dig big time? Det har vi også! Tjek redaktionens pinligste øjeblikke lige her…

Julie:
- Jeg laver virkelig mange kiksede ting, så jeg er rimelig øvet i at prøve at komme ud af det igen. I sidste weekend var jeg for eksempel i Oslo med min veninde Bende. På færgen derover cruisede vi lidt rundt i shoppen, og jeg fik øje på et par vildt lækre solbriller og tog derfor fat i Bendes arm for at hive hende med derover. Det eneste problem: Det var så ikke lige Bende! Jeg stod der og havde fat i armen på hende den anden, så jeg blev nødt til bare at grine og være sådan lidt: »Ej, jeg troede SÅ meget, du var min veninde. Jeg var altså ikke ude på at kidnappe dig. Høhø.« Og så prøvede jeg bare at lade, som om det slet ikke var pinligt.



Lund:
- Om bord på en færge spildte jeg noget sovs på min hvide trøje. I ren panik tog jeg en rød serviet for at tørre det af. Det resulterede så i, at den røde farve smittede af i stedet for, og det var altså lige midt på mit ene bryst. Det var bare så pinligt! Jeg skyndte mig ud på toilettet for at få det væk, men det kunne ikke komme af, så jeg knappede min cardigan udover trøjen. Men det så altså også ret kiksede ud, men det var selvfølgelig meget bedre end den røde plet!










Sisse:
- Jeg var engang på festival og skulle virkelig tisse, så jeg fandt et - troede jeg - meget diskret sted bag nogle parkerede biler og satte mig ned for at tisse. Mens jeg sad der, kom der så en fyr, jeg kendte, gående forbi! Jeg kunne ikke nå at rejse mig, så der var ikke andet at gøre end at grine af det bagefter og lade som om, det slet ikke var flovt, at han havde set mig sidde der med bukserne nede om anklerne. Heldigvis synes han også bare, at det var sjovt.






Leela:
- Sidste sommer havde jeg en sommerflirt med en dreng, som boede i et sommerhus tæt på mig. De var en drengeflok afsted, og jeg var afsted med en masse veninder. Vi mødtes til en fest i byen, hvor vi faldt i snak. Det var en megasød sommerflirt, indtil der skete noget rigtig pinligt. En af mine veninder kom op til sommerhuset, og det viste sig, at hun havde haft noget kørende med den samme gut kort tid inden, og jeg faktisk havde mødt ham i den forbindelse. Total kikset! Det var altså ret pinligt, men i dag kan vi heldigvis godt grine af det.

Læs flere af redaktionens pinlige historier her.

I Vi Unge nr. 9, som er på gaden i dag, kan du læse, hvordan du tackler pinlige stunts.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.