Vindueskiggeren
Navn: Sarah
Alder: 13 år
Hej Vi Unge!
Det skete her i sommerferien. Ham, som jeg var rigtig forelsket i, spurgte mig en dag, om jeg ikke ville med på stranden. Det ville jeg selvfølgelig gerne! Han bor lige overfor mig, så jeg sagde til ham, at jeg bare lige skulle skifte tøj, og så ville jeg komme hen til hans hus. Det skal lige siges, at jeg har et meget stort vindue, hvorfra man kan se lige over til ham! Jeg tænkte selvfølgelig ikke lige over at trække gardinerne for, så jeg stod splitternøgen foran vinduet - af ren refleks kiggede jeg over på hans hus, og så så jeg, at han stod og kiggede på mig! Jeg kastede mig bare ud til siden og håbede på det bedste! Da jeg kom over til ham, grinede han helt vildt meget - og mig? Ja, jeg blev selvfølgelig mega rød i hovedet!
Vi er kærester i dag, men han driller mig tit med det - så husk altid at trække for!
Knus fra vindueskiggerens kæreste
Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.