Køn & identitet

Vi Unge undersøger: Hvad er rainbow washing?

Af Josephine Sjelhøj 3. juni 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I forbindelse med Pride-måneden bliver mange virksomheder kritiseret for fænomenet "rainbow washing" eller "pink washing". Men er betyder det egentlig? Og hvorfor er det problematisk? Der giver vi dig svaret på her.

Når der fejres Pride, er verden fyldt med lidt flere regnbueflag end normalt.

Mange virksomheder er nemlig med til at fejre LGBTQIA+-miløjet i form af speciallavede produkter og støttende opslag på sociale medier. Dog har det ikke altid den ønskede effekt, og flere er derfor blevet kritiseret for det, der hedder "rainbow washing" og "pink washing". Men hvad betyder det, og hvorfor er det problematisk?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi gør dig klogere på fænomenet her.

Hvad er rainbow washing?

Måske har du lagt mærke til, at mange virksomheder og organisationer hvert år sælger produkter eller har profiler på sociale medier, der er dækket til af regnbueflag, når der bliver fejret Pride. Det er ikke et problem i sig selv, fordi det både viser støtte til LGBTQIA+-miljøet, og i nogle tilfælde endda skaber opmærksomhed om de udfordringer, mange står over for.

LÆS OGSÅ: 3 råd til dig, der er i tvivl om din seksualitet og dit køn

Dog er der mange tilfælde af fænomenet rainbow washing, som omhandler virksomheder og organisationer, der kun benytter regnbueflaget, når der er Pride, så de kan tjene penge på det. Det betyder, at de benytter officielle LGBTQIA+-symboler i et forsøg på at vise deres støtte til miljøet uden at give noget tilbage i form af donationer eller tiltag mod diskrimination.

Rainbow washing er derfor blevet omtalt som en problematisk måde at være allieret med LGBTQIA+-miljøet på, fordi man ikke reelt gør en forskel for de mennesker, der oplever had og diskrimination på daglig basis.

Hvorfor er rainbow washing problematisk?

Rainbow washing er problematisk, fordi det grundlæggende ikke gør en forskel for LGBTQIA+-miljøet, hvis der ikke er aktive handlinger bag brugen af regnbueflaget. LGBTQIA+-personer bliver nemlig mødt af diskrimination mange steder, og derfor er det også vigtigt, at man viser støtte, der strækker sig længere end ”bare” et regnbueflag. Det betyder ikke, at man skal lade være med at vise sin støtte - man skal i stedet sætte mere handling bag sine ord.

Forperson for LGBT Danmark Ask Ulrich Petersen har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at virksomheder er nødt til at overveje deres motiver, inden de benytter regnbueflaget som en del af deres marketing og salg. Han fortæller til avisen, at de har set en stigning i organisationer, der ubevidst udnytter sagen, men at man kan gøre en forskel ved at støtte økonomisk og sørge for, at ens arbejdsplads er mangfoldig og tryg for LGBTQIA+-personer.

Aktivist Matt Bernstein har lavet et Instagram-opslag om fænomenet, som er gået viralt, og heri kommer han med et simpelt råd til alle, der ikke er en del af LGBTQIA+-fællesskabet, men som har lyst til at vise deres støtte. Han fortæller, at man skal vise støtte til LGBTQIA+-personer hele året rundt, for eksempel i form af donationer, og ikke kun en enkelt måned, hvor man ændrer sit profilbillede til regnbuens farver.

Aktivisten skriver også, at man, er nødt til at være med til at italesætte den diskrimination mange fra LGBTQIA+-miljøet stadig bliver mødt af i samfundet. Ifølge ham gør det nemlig en større forskel, end hvis man blot har et regnbueflag på sine produkter eller på sociale medier.

Læs hele Instagram-opslaget fra Matt her:

LÆS OGSÅ: Q&A: Bliv klogere på køn

Har du styr på alle de forskellige Pride-flag? Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 20 officielle Pride-flag og betydningerne bag dem.

20LGBTQ+Pride-flag

Gilbert Baker Pride FlagI 1978 bad Harvey Milk, som var den første homoseksuelle embedsmand i Californien, kunstneren Gilbert Baker om at designe et Pride-flag. Gilberts mål var at skabe noget, ”der var positivt og som fejrede vores kærlighed."- Et regnbueflag var et bevidst valg - naturligt og nødvendigt, sagde Gilbert, der også fortalte, at regnbuen var et symbol på håb.
1978-1999 Pride-flag I 1978 blev Harvey Milk på tragisk vis myrdet af en af hans politiske modstandere, og herefter kom der en massiv efterspørgsel på et officielt Pride-flag, der hyldede alle LGBTQIA+-personer. Gilbert Baker stod endnu engang bag flaget, som han reducerede til syv farver, fordi den lyserøde farve var svær at få fat i.
Regnbueflaget Dette er flaget, du sandsynligvis allerede kender, fordi det tit bliver brugt i forbindelse med Pride-måneden. Flaget fejrer alle personer, der er en del af LGBTQIA+-fællesskabet.
Philadelphias ‘People of Color Inclusive Flag’ Dette flag blev oprettet i 2017 i Philadelphia for at vise støtte til de sorte medlemmer af LGBTQIA+-miljøet, der er udsat for både racisme, homofobi og/eller transfobi. - Jeg tror, det nye flag er et godt skridt for byen for at vise verden, at vi arbejder på at støtte alle medlemmer af vores samfund fuldt ud, fortalte en kilde fra Philadelphia i 2017.
’Progress’ Pride-flag Dette flag blev designet af den grafiske designer Daniel Quasar i 2018 som en respons til Philadelphias nye bud på et Pride-flag. Dette flag kombinerer farverne fra det originale flag og Philadelphias flag med farverne fra flaget for transkønnede personer.
’Queer people of color’-flag Oprindelsen af dette flag er stadig ukendt, men formålet med det, er at vise solidaritet med Black Lives Matter-bevægelsen og intersektionalitet.
Flaget for biseksuelle Dette flag blev skabt af aktivisten Michael Page, som have et ønske om, at alle biseksuelle havde et symbol, de kunne relatere til. Hver farve symboliserer noget helt særligt.Pink: At være tiltrukket af det samme kønBlå: At være tiltrukket af et andet køn end sit eget.Lilla: At være tiltrukket af både sit eget køn og et andet.
Flaget for panseksuelle Flagets oprindelse er stadig ukendt, men det begyndte at dukke op på sociale medier i 2010. Det repræsenterer, at man er tiltrukket af alle køn.
Flaget for polyseksuelle Dette flag blev skabt på platformen Tumblr i 2012, og repræsenterer dem, der er tiltrukket af mere end ét køn.
Flaget for aseksuelle Dette flag blev skabt i 2010 for at skabe en større synlighed af det aseksuelle miljø. At være aseksuel betyder, at man ikke er tiltrukket af andre seksuelt. Samtidig er det også et spektrum, hvor nogle personer måske føler sig romantisk tiltrukket af andre eller føler seksuel tiltrækning i en mindre grad.
Flaget for demiseksuelle Demiseksualitet er på det aseksuelle spektrum, og derfor har dette flag de samme farver, som det forrige. Når man er demiseksuel betyder det, at man kun er seksuelt tiltrukket af personer, man har en stærk følelsesmæssige forbindelse til.
Flaget for lesbiske Dette flag, der hylder lesbiske kvinder, blev skabt i 2010 af Natalie McCray, som valgte at bruge farver, der repræsenterede forskellige nuancer af læbestift. I 2018 kom det frem at skaberen af flaget både have ytret bifobiske, transfobiske og racistiske bemærkninger, og derfor blev den orange farve introduceret til flaget for at symbolisere fællesskab og sammenhold.
Flaget for interkøn Interkøn er en betegnelse, der dækker over de personer, der er født med kønskarakteristika, som ikke falder inden for de binære biologiske kategorier for ’mand’ og ’kvinde’. Flaget blev designet af Morgan Carpenter, som havde et ønske om at få et større fællesskab i det interkønnede miljø.- Jeg ønskede at skabe et symbol, som folk kunne bruge til at repræsentere interkønnede uden at være bundet af misforståelser eller stereotyper, fortalte Morgan Carpenter om flaget.
Flaget for transkønnede Dette flag blev skabt i 1999 af Monica Helms, som er en transkønnet aktivist. Ud over at blive brugt til at hylde transkønnede personer, så er flaget også blevet et symbol for transkønnede personers rettigheder.
Genderqueer Genderqueer mennesker er individer, der bryder med samfundets ideer om, hvordan de skal opføre eller udtrykke sig ud fra det køn, de blev tildelt ved fødslen. Flaget blev skabt i 2011 af Marilyn Roxie.
Genderfluid Mennesker, der er flydende i deres køn, identificerer sig ikke med ét køn, men i stedet bevæger deres kønsidentitet sig på et spektrum mellem forskellige kønsforståelser. Flaget blev lavet i 2012 af JJ Poole, som mente, at begrebet ’genderqueer’ ikke dækkede ordentligt over personer med en flydende kønsidentitet.
Agender Når man er agender, betyder det, at man ikke identificerer sig med et køn, og ofte benytter man ’de/dem’ pronominer. Flaget blev skabt i 2014 af Salem X.
Flaget for aromantiske personer Dette flag repræsenterer de personer, der føler enten lidt eller ingen romantisk tiltrækning af andre. Farverne i flaget symboliserer alle seksualiteter, der findes på spektret for aseksualitet.
Flaget for nonbinære Personer, der er nonbinære, har en kønidentitet, som ikke passer ind i en binær kønsforståelse. De er derfor hverken en mand eller en kvinde. Det kan betyde, at en person, som er nonbinær, identificerer sig som både en mand og en kvinde, ingen af delene, eller noget imellem. Flaget blev opfundet i 2014 af Kye Rowan, som ikke følte, at flagene for genderqueer og genderfluid personer repræsenterede nonbinære nok.
Flaget for polyamorøse Elementerne i dette flag har en helt særlig betydning. De personer, der er polyamorøse, kan have et uendeligt antal partnere, og derfor er pi placeret i midten af flaget. Samtidig repræsenterer den gyldne farve en følelsesmæssig forbindelse til ens partnere i modsætning til seksuel tiltrækning.

Læs mere om

MestLæste