Vi er veninder på Vi Unge!
Mens vi arbejder hårdt for at lave det fedeste blad til jer søde læsere, så har vi det også rigtig sjovt og hyggeligt sammen her på Vi Unge!
Læs også: Her kan du finde en veninde
Hvad er det bedste ved de andre Vi Unge-tøser?
Christine: At alle er så forskellige og er skøre og skønne på hver deres måde.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Stine: Det bedste ved de andre Vi Unge-tøser er, at vi altid kan grine og fjolle sammen, selv om vi arbejder. Det giver en megagod stemning!
Sisse: Det bedste ved Vi Unge-tøserne er, at vi alle sammen brænder for at lave det fedeste blad, og at vi kan bruge timevis på at diskutere, hvem der er den lækreste fyr i One Direction, eller hvad man skal lave på den perfekte venindeaften.
Leela: Pigerne er de bedste, både når man er ked af det og glad. Hvis man er syg, får man altid søde sms'er, og når man har fødselsdag, pynter de ens bord med flag, beskeder og gaver.
Marie: Vi har det altid så sjovt! Jeg elsker, at det er okay at være fjollet og skør på arbejde, for det er vi nemlig alle sammen. De andre Vi Unge-tøser er verdens sødeste piger!
Julie: At alle har det supersjovt sammen. Vi har grineflip hver dag!
Tóra: De er SÅ søde og kan altid få mig i godt humør!
Cecilie: Det bedste af det hele er, at vi er enige om, at vores læsere er geniale, og at vi alle sammen går mega-højt op i at få lavet verdens allerbedste teenageblad uge efter uge!
Læs alt om vores store venindeblad, som er på gaden i dag!
Hvad er det sjoveste, vi laver sammen på redaktionen?
Christine: Når vi spontan klippe-klister, har slikmøde, fælles novelleskrivning, fredagshygge, pakkekalender og alt det andet.
Stine: Jeg synes, det er allerhyggeligst, når vi spontan-hygger med te og masser af sukker.
Sisse: Det sjoveste er, når vi tager sammen til koncert eller i biffen og tøser den totalt.
Leela: På et tidspunkt rejste vi til Sverige sammen på tøsetur. Det var så hyggeligt, for det eneste, vi skulle nå, var at shoppe, gå på café og sladre!
Marie: Vi arrangerer flere gange om dagen fælles ekspeditioner til kaffeautomaten, fordi det er hyggeligt. I december havde Cecilie lavet en pakkekalender til redaktionen, så vi havde en pause med julehygge HVER dag hele måneden, hvor vi spiste godter og åbnede pakker - meganice!
Julie: Vi spiser frokost sammen hver dag, og der hygger vi os altid max, mens vi griner, sladrer og fjoller!
Tóra: Vi hygger os hele tiden! Vi er faktisk meget gode til at hyggesnakke og slappe af i hinandens selskab! En af de hyggeligste ting, vi har lavet sammen på redaktionen, var en tur til Malmø, hvor den stod på shopping, spisning og en masse tøsesnak!
Cecilie: Vores Covergirl-fester og Vi Unge-messer har været nogle rigtig gode oplevelser! Det er superhyggeligt at være sammen med kollegerne et andet sted end på redaktionen og i længere tid - og at vi så samtidig får hilst på verdens sødeste læsere er jo bare en ekstra bonus.
Læs også: Sådan gør du din veninde glad