Ups - pinlig biograftur
Her kommer min pinlige historie. Jeg går i 7. klasse nu, men synes, at I skal høre den her historie fra dengang, jeg gik i 6. klasse. [faktaBox]
Alle skolens 6. klasser skulle ned at se en film i biografen Det var et skolearrangement. Der blev godt fyldt op i salen og min veninde og jeg skulle finde en plads. Min veninde tog mig i hånden og gik op imod nogle ledige sæder, men for at komme hen til de ledige sæder, skulle vi gå igennem to rækker. Der sad allerede mennesker der, hvor vi gik igennem, så det var ret besværligt. Min veninde gik forrest, der gik en dreng i midten og jeg gik bagerst. Min veninde havde stadigvæk fat i min hånd, og jeg prøvede at holde balancen, for min arm var snoet uden om drengen, der gik i midten.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Da vi var nået halvvejs igennem sæderne, snublede jeg over ens fod, min veninde hev stadigvæk i min arm, så jeg faldt. Jeg var nødt til at gribe fat i et eller andet for ikke at falde helt. Så af ren refleks støttede jeg mig til det første, jeg kunne få fat i. Da jeg indså, at jeg havde lagt min hånd oven på en drengs bukser, lige midt i (hans private sted) skyndte jeg mig bare at gå videre. Han nærmest skreg og råbte: "aaaaaaaaaaarrrrrh hun tog mig i skridtet!"
Jeg var så pinligt berørt. Dem, han sad ved siden af, begyndte at grine. Jeg skyndte mig op på mit sæde, rød i hovedet og kunne ikke vente på, at salen blev sort!
Hilsen den pige, der går alene hen til et sæde fremover!