Mit liv

Ups - hvor pinligt!

Af Katrine Sofie Kejser 27. februar 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvor pinligt er det lige at falde foran hele skolen.

Hej Vi unge!

Jeg vil gerne dele min meget pinlige historie med jer. [faktaBox]

Jeg er i elevrådet på min skole, og engang sidste år havde vi lavet en dag, hvor vi skulle sidde og snakke i grupper om trivslen på skolen.

Alle klasser fra 7.-10. var samlet nede i hallen, og da jeg er i elevrådet var jeg i gang med at gøre klar ved at stille noget vand frem. Alle de andre elever, undtagen dem fra elevrådet, sad samlet på gulvet og fik en fællesbesked, så der var helt stille.

Jeg opdagede, at der manglede nogle glas i en af grupperne, så jeg løb over i den anden ende af hallen for at hente nogle, på vejen der over snublede jeg over mine egne fødder, og faldt så lang jeg var. ALLE klasserne grinede, også lærerne. Jeg følte, at jeg skulle dø, men det eneste jeg kunne gøre var at rejse mig op og tage glassene og gå tilbage. Jeg overvejede dog at blive liggende og spille skadet, fordi det var så pinligt, og alle kiggede på mig. Siden har alle kendt mit navn…

Hilsen pigen, der burde melde sig ud af elevrådet.

MegetMere