Mit liv

Ups, forkert telt

Af Sara Wilkins 25. november 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læs Saras pinlige historie.

Navn: Sara Christensen
Alder: 14 år
By: Lyngby

Hej Vi Unge,
Jeg gik i 6. klasse dengang, og vi var på hyttetur, fordi vi skulle få et bedre sammenhold - a, b og c-klassen var nemlig lige blevet lagt sammen til to klasser istedet. Det var forår, men årstiden nærmede sig snart sommer. Lærerne havde bestemt, at vi skulle sove i telt i de tre dage, hvor vi var på hyttetur. Tiden nærmede sig nat, og vi havde alle svært ved at sove. Der var lidt hvisken og tisken i alle teltene. Jeg sov i telt sammen med tre af mine veninder. Pludselig skulle jeg sådan tisse, så jeg listede mig lige så stille ind på toilettet inde i hytten.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg løb ud igen og kunne høre, at var der blevet mere larm i de andre 5-6 telte. Det var helt mørkt, og jeg kunne ikke rigtig se så meget - alle teltene var nemlig ens. Jeg skyndte mig at finde mit telt, før lærerne opdagede, at jeg var gået ud. Med ét lynede jeg lynlåsen op og sprang ind midt i teltet! Jeg stoppede midt i sætningen: "Hvad er der så..." - og så nåede jeg ikke længere, før det gik op for mig, at det var det forkerte telt, jeg var havnet i. Fire af drengene fra klassen lå og stirrede på mig! Jeg grinede lidt for mig selv og skyndte mig ud igen! PINLIGT MAN! Jeg hoppede ind i mit eget telt, der lå lige ved siden af drengenes, hvor mine tre veninder sad og kiggede lidt på mig. Jeg brød ud i grin og fortalte dem hele historien - de grinte også rigtig meget! Nu kan mig og mine veninder ikke rigtig andet end at grine af den historie i dag!

Hilsen pigen, der ikke har sovet i telt siden :D

Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.