Mit liv

Tomatrød i hovedet

Af Sara Wilkins 6. november 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læs om stakkels Amalies pinlige time!

Navn: Amalie Maigaard
Alder: 15 år
By: Randers

Hej Vi Unge,
For ca. 2 år siden havde jeg noget kørende med en dreng, der var et år ældre end mig. Dvs. han gik i 8. klasse på min skole. Ham kalder vi lige "X Y" (fornavn og efternavn). Hele min klasse vidste godt, at vi havde noget, fordi en af mine veninder ikke kunne holde mund, og jeg blev drillet ret meget med det. Det skal lige siges, at jeg dengang ikke var ret moden, og at jeg var dybt forelsket i ham. Nå, men "X Y" og mig havde den samme tysklærer, og en dag da vi havde hende, spurgte en af drengene fra min klasse, om hun egentlig ikke også havde 8. klasse til noget. Alle begyndte at grine og kiggede over på mig, og jeg blev fuldstændig tomatrød i hovedet. Min tysklærer så det, så hun spurgte mig "om der var en sød dreng der". ALLE grinte, og pludselig råber en af drengene "Y!" (han er kendt på sit efternavn). Min tysklærer grinede også nu, og det var bare SÅ pinligt - jeg har aldrig været så rød i hovedet! Timen gik, og jeg var mussestille. Så til sidst da min lærer gik ud, og vi endelig havde frikvarter, sagde min lærer: "Forresten Amalie, jeg skal op og have 8. nu - jeg skal da nok lige hilse Y fra dig." Og det gjorde hun, foran hele 8. klasse!

Knus fra Amalie

Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.