Mit liv

Tegn på han er en god drengeven

Af Stine Kærsgaard 8. juli 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du, eller vil du gerne have en drengeven? Læs med her og find ud af, hvad der gør en drengeven supergod.

Det er fedt at have masser af veninder, men nogle gange kan det altså også være meget rart at hænge ud med en god drengeven. Når man er sammen med drenge, laver man nemlig oftest lidt andre ting, end når man er sammen med sine veninder.

Læs også: Test: Er din drengeven vild med dig?

Har du en sød drengeven, eller er du på udkig efter en? Klik dig igennem galleriet og se, hvilke ting der gør en drengeven guld værd.

Tegnhanerengoddrengeven

Ligesom det er vigtigt at have det sjovt sammen med sine veninder, er det også vigtigt, at du har det grineren sammen med din drengeven. Du skal glæde dig til at se ham samt kunne grine og være dig selv i hans selskab.
Foto: Shutterstock
En anden ting, der er vigtig, for at du og din drengeven kan få et godt venskab, er, at han ikke har følelser for dig. Hvis du har på fornemmelsen, at han mest hænger ud sammen med dig, fordi han inderst inde håber, at I en dag kan blive kærester, så bliver det altså lidt svært at være venner. Og det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt – du må heller ikke være forelsket i ham.
Foto: Shutterstock
Et tegn på, han er en rigtig god ven, er, at han kan gøre problemer meget mere ukomplicerede end dine veninder, og det er virkelig det fede ved at have en drengeven! Dine veninder er sikkert helt vildt ivrige for at give dig gode råd, når du har brug for det, men nogle gange kan de altså godt komme til at overanalysere ting til døde, og her kan det være fedt med ét klart råd fra sin drengeven.
Foto: Shutterstock
Når man er dreng, ser man oftest tingene fra en lidt anden vinkel, og derfor kan din drengeven være en stor hjælp, hvis du er forvirret over, hvilke signaler en fyr, som du crusher lidt på, sender. Ved at snakke med din drengeven, kan du få hjælp til forstå, hvorfor dit crush opfører sig, som han gør. Din drengeven er selvfølgelig ikke et orakel, der kan give dig svar på alt, men han kan måske bedre sætte sig ind i dit crushs sted, end dine veninder kan.
Foto: Shutterstock
Det, der gør en drengeven rigtig god, er også, at man ofte laver lidt andre ting sammen med ham, end man gør med sine veninder. Hvis du for eksempel har en dag, hvor du ved, at du bare ikke orker at shoppe eller analysere drenge-problemer, så kan du vist roligt ringe til din drengeven.
Foto: Shutterstock
Og vigtigst af alt er selvfølgelig, at han er sød og opmærksom på dig, ligesom dine andre veninder også er det.
Foto: Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste