Mit liv

Studieliv: Sprogrejse i USA

Af Line Sølvhøj Jensen 21. september 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nathalie er efter niende klasse rejst til USA. Læs om hendes hverdag og se, om det også er noget for dig at komme ud at rejse efter folkeskolen.

Nathalie har valgt at rejse til USA, fordi hun elsker at opleve nye ting og gerne vil se verden. USA var ikke helt fremmet for hende, for hendes familie boede nemlig i USA, da hun var lille, og hun er stadig amerikansk statsborger.

Læs også: Forberedelse til sprogrejse.

- Jeg har været i USA en del gange og er blevet forelsket i staterne, og hvorfor ikke prøve at leve i landet, hvor jeg egentlig kommer fra? Det er et kæmpe land fuld af muligheder, og det er ikke ofte, man får en chance som denne, når man blot er en teenager, fortæller Nathalie.

Tanken og drømmen om at bo i USA groede mere og mere, så Nathalie besluttede at følge sit hjerte.

Hvordan foregår en typisk hverdag der, hvor du bor?
- Jeg har ikke været her så længe, men det er simpelthen for fedt alt sammen! Jeg er sikker på, at jeg får et lærerigt og uforglemmeligt år! Jeg er først lige startet i skole efter ferien, så det er meget nyt for mig og jeg har endnu ikke oplevet en normal stresset hverdag. Men jeg bliver vækket af min værtsmor og mit ejet vækkeur klokken 6.30. Derefter kommer en veninde og henter mig ved halv syv tiden, og så har vi kurs mod high school'en, hvor vi træner fodbold. Vi træner virkelig hårdt, og der er ikke mulighed for at tage et lille "break" i omklædningsrummet! Men vi hygger os, og jeg har fået en masse nye tætte veninder fra fodboldholdet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Overvejer du at tage på sprogrejse.

Efter skole står den på hygge med vennerne. Nathalie fortæller, at folk skiftes til at køre, og næste stop er som regel byens "delli" eller isbaren! Om aftenen spiser Nathalie middag med min værtsfamilie, og de hører, hvordan hinandens dag har været. Hvis hun er heldig, er hun herefter frisk nok til at se en film med fodboldpigerne i byens bio, eller også går hun glad og træt i seng.

Hvad har været det bedste indtil videre?
- Jeg har oplevet en masse gode ting, men den bedste oplevelse har indtil nu været at starte på fodboldholdet - det er lidt af en "teenagedream" for mig! Skolen har deres eget fodboldhold, og der er simpelthen den bedste "team spirit"! Folk er virkelig søde og imødekommende og hjælper hinanden, når de har brug for det!

Hvordan er det at bo hos en familie, du slet ikke kender, og du skal finde nye venner?
- Min værtsfamilie, som jeg bor hos, er også supersøde. Jeg kan gå ned og spise morgenmad med morgenhår og det værste søndagstøj, uden at de kigger underligt på mig. De gør alt for, at jeg er en af dem og at jeg føler mig hjemme. Det var selvfølgelig en lille udfordring at skulle bo hos en anden familie i starten, men man bliver hurtig en del af familielivet!

Læs også: Gode grunde til at tage på sprogrejse.

Savner du ikke din egen familie?
- Jo, jeg savner selvfølgelig min egen familie, men dem har jeg jo resten af mit liv til at være sammen med. Jeg lever livet fuldt ud, og udnytter alle de gode ting - som livet byder mig.

Nathalies top tre over fede ting ved at rejse:
1. Du får en oplevelse for livet, som du aldrig vil glemme!
2. Du lærer at stå på egne ben, og blive mere selvstændig og moden.
3. Du bliver mester til engelsk, og får nogle amerikanske venner, som du aldrig vil glemme.

Hvad er det sværeste ved at være af sted?
- Det eneste minus, der er ved at rejse væk et år, er, at man får hjemve. Man kommer til at savne sin familie, sin hverdag og sine venner. Men det må ikke stoppe en, for et år går hurtigt, og lige pludselig er året gået - og så ses vi jo igen!

MestLæste