Studieliv: Sådan er livet på en efterskole
Emma har længe haft en drøm om at komme på efterskole, og nu er hendes drøm gået i opfyldelse. Hun er startet på Askov efterskole - en efterskole, der har linjefag på højt niveau i musik og sang, teater, film, kunst og design.
Læs også: 10 optursting ved at gå på efterskole.
Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?
- Jeg valgte at tage på efterskole, fordi jeg følte, at jeg havde brug for en forandring både i skolen, men også i mit netværk af venner. Jeg ville gerne møde nogle nye, sjove mennesker og have nogle nye lærere.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvordan foregår en typisk dag på efterskolen?
- Vi står op klokken 6.15, og så går vi over og spiser morgenmad. Bagefter smutter vi tilbage på værelserne og reder seng, tømmer skraldespand og lufter lidt ud. Så går vi over i "Tårnsalen", som vi kalder den, og holder morgensamling, hvor vi får en masse info om den kommende dag. Herefter går vi til timer eller opgaver, og så har vi "bolle-pause"! Ja, det kalder de det, men det er bare, hvor vi får lidt mad og the! Så tager vi til timer igen, og så er der frokost, hvor vi for det meste får varmt mad og brød med pålæg. Tilbage til timen, og så har vi "bolle-pause" igen. Når vi har fri, så chiller vi og gør nogle gange rent. To gange om ugen efter aftensmaden er der stilletime, hvor vi enten skal være på værelserne eller til lektiehjælp. Om aftenen slapper vi af, og så går vi i seng klokken 23.00.
Hvad har været det bedste indtil videre?
- Helt klart intro-ugen! Det har været megafedt at få et rigtig godt forhold til eleverne og lærerne. Vi har lavet de sjoveste ting som olympiade, eventyraften, bålaften og en masse andre forskellige aktiviteter.
Læs også: Pinlig start på efterskole.
Hvordan er det at bo på værelse med en, som du ikke kendte i forvejen?
- Jeg har været heldig at få en værelseskammerat, der er rigtig sød, og vi har rigtig meget tilfælles. Men det var lidt skræmmende at skulle møde hende for første gang, men vi blev meget hurtigt meget gode venner, så det var slet ikke så slemt.
Hvad er det bedste ved efterskolen?
- Det fedeste ved efterskolen er klart fælleskabet, fordi man virkelig føler sig som "en del af flokken", som man måske ikke gør i en normal folkeskolen eller på gymnasiet. Lærerne er også super fede, fordi man virkelig kan mærke, at de vil det her. Man oplever aldrig, at de er trætte eller ikke gider noget. Kontaktgrupperne er også rigtig dejligt at have. Det er dem, vi holder "hvordan går det med dig"-møder. Man bliver supertætte med de andre i gruppen.
Læs også: Har du overvejet efterskole?
Hvad er så det mest nederen ved at gå på efterskole?
- Det er rengøringen - at man bliver nød til at vaske tøj, og at man skal stå MEGA tidligt op om morgenen…