Mit liv

Spildt kakao

Af Sara Wilkins 8. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læs om Trine og Kajsas pinlige tur i banken..

Navn: Trine Dahl og Kajsa Balk-Møller
Alder: 13 år

Hej Vi Unge! Det var en kold regnvejrsdag i september, så mig og min veninde besluttede os for at tage i Jyske Bank og drikke noget gratis varm kakao. Vi gik indenfor med vores store vinterstøvler, men efter et par skridt opdagede vi, at der var store mudderfodspor efter os i gangen. Vi rødmede lidt, men ignorerede det. Bag ved kassen stod den lækreste fyr og kiggede lidt mærkeligt på os. Vi skulle lige til at tage noget varm kakao i kakaomaskinen, da den lækre fyr spurgte os: "Undskyld, er I kunder her?" Vi så på hinanden, og min veninde svarede: "Øøøøh, nej?" "Jamen, så må I desværre ikke tage noget. Men så lad gå for denne gang." sagde han. "Okay, tak" svarede jeg, og så gik vi hen til kakaomaskinen og satte den i gang. Den larmede helt vildt meget, og alle i banken stirrede på os. PINLIGT! Men værst af alt: Da vi var på vej ud, snublede jeg over et trin, og spildte kakao ud over det hele! Vinduerne var dækket af varm kakao, og tæppet var gennemblødt - jeg gik helt i chok! Den lækre fyr kom løbende ud med noget papir til at tørre op med. Min veninde undskyldte mange gange, mens jeg bare stod og gloede. Den lækre fyr sukkede og sagde, at han nok skulle tørre det op. Vi skyndte os ud og blev enige om, at vi ALDRIG skulle derind igen! Hver gang vi går forbi banken, minder min veninde mig om det pinlige øjeblik.

Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

MegetMere