Mit liv

Skab den perfekte stemning til lektielæsning

Af Luise Gregersen 23. februar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Lektier er næppe nogens favoritbeskæftigelse, men med et par indretningstricks kan du faktisk gøre lektielæsningen til en rigtig hyggelig og effektiv fornøjelse. Se her, hvordan du gør.

Er du typen, der altid udsætter lektierne til sidste øjeblik, eller ender du altid med at overspringshandle på Facebook eller YouTube i timevis, før du tager hul på matematikafleveringen?

Læs også: Få mod til at række hånden op i klassen

Så kan det være, du skal overveje at lave om på dine lektielæsnings-omgivelser. Det er nemlig ikke ligegyldigt, om du læser ved et skrivebord eller ved spisebordet, mens dine søskende skændes om cornflakesene.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Lær med emojis

Det er supervigtigt, at der er fred og ro omkring dig, når du læser lektier. Se her, hvordan du skaber det perfekte lektielæsnings-sted.

Skabdenperfektestemningtillektielæsning

Jo mere du nyder at være ved dit skrivebord, jo mere tid vil du bruge der, og jo flere lektier vil du få lavet, så sørg for, at dit skrivebord er pænt og ryddeligt.
Hvis du først laver dine lektier lige inden, de skal afleveres, er det måske fordi, du ikke har haft godt nok styr på tiden. Hæng en kalender op på væggen bag dit skrivebord, hvor du skriver dine afleveringsdage ind, så du hver gang, du kigger op, bliver mindet om, hvor lang tid du har til dine opgaver.
Det er bevist, at farven grøn giver din koncentration et boost. Hvis du ikke har lyst til at male hele dit værelse grønt, så køb nogle grønne blyanter, en grøn notesbog, eller sæt en grøn plakat op over dit skrivebord.
Hvis du skal rejse dig, hver gang du skal bruge en notesblok eller en bog, bliver du nemmere distraheret. Sørg for at alt fra skriveredskaber til opladere og bøger er inden for rækkevidde af dit skrivebord.
Hvis der er meget koldt på dit værelse, så bruger du måske længere tid på dine lektier. Når man fryser er det nemlig svært at tænke og handle lige så klart, som man ellers ville. Skru lidt op for temperaturen, når du skal lave lektier. Det får dig til at arbejde hurtigere og mere effektivt.
Det er ingen hemmelighed, at de rigtige dufte kan ændre dit humør og din produktivitet. Hvis du har brug for et skud energi, så tænd et duftlys med appelsin- eller rosmarinduft. Vil du sænke dit stressniveau? Gå efter dufte som lavendel og jasmin.
Sørg for at der er lys nok omkring dit skrivebord. For lidt lys kan give dig ondt i hovedet, når du anstrenger dine øjne for at læse i mørket, og det kan også gøre, at du føler dig mere træt, end du egentlig er. Sæt en lampe op over dit skrivebord, og tænd et par fyrfadslys for hyggens skyld. Det allerbedste er dog dagslys, så hvis du kan, så stil dit bord ved et vindue.

MestLæste