Mit liv

Sad fast i gynge

Af Sara Wilkins 23. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Stakkels Sofie! Læs om hendes pinlige oplevelse..

Navn: Sofie
Alder: 14 år
By: Ribe

Hej Vi Unge,
Jeg var i skole, og vi havde lige fået frikvarter, så jeg sad udenfor på gyngerne sammen med nogle venner. Vi snakkede, gyngede og hyggede os rigtigt, men så ringede klokken pludselig, og vi skulle ind. Pludselig (jeg ved ikke, hvordan det skete!) røg jeg halvt ned gennem gyngen (som var et dæk) og sad fast! Mine veninder var på vej ind, men de så heldigvis, at jeg sad fast. To af dem gik over for at hjælpe mig op, men den tredje sagde, at jeg bare jokede, og at de bare skulle gå ind, og så skulle jeg nok komme. Så de gik ind, mens jeg sad og ventede på, at de kom tilbage. Der var gået tre minutter, hvor jeg bare sad og ventede. Heldigvis kom de igen, men det gjorde alle drengene fra fodboldbanerne også. Mens pigerne prøvede at få mig op, kiggede alle drengene plus nogle af de mindre børn, som syntes, det var rigtig sjovt. Jeg kunne mærke en brise og lagde mærke til, at mine lavtaljede bukser var gledet ned, så man kunne se noget af min bagdel! Det sagde jeg måske lidt højt, så drengene syntes det kunne være sjovt at stå bag mig. Endelig fik pigerne mig op, og jeg gik ligeså stille tilbage til klassen. Da jeg kom derind, var der én der spurgte, om han skulle skaffe en pude, jeg kunne sidde på. Det var så pinligt!

Knus gyngepigen


Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

MegetMere