Pinligt – Tissede i bukserne på date
Jeg havde mødt en rigtig sød dreng, som jeg skulle på date med. En dag i februar tog vi i biografen og ud at spise. Ugen inden havde jeg været på skiferie, og jeg havde fået blærebetændelse, så jeg skulle hele tiden tisse.
Vi tog i biografen, delte popcorn og fik hver en stor cola. Jeg drak af colaen uden at tænke over, at det skulle ud igen. Da der var fem minutter tilbage af filmen, kunne jeg ikke holde mig mere, og jeg var nødt til at smutte på toilet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Jeg skulle tisse så meget, at jeg ikke kunne rette mig op og gå normalt, for så ville det hele løbe ud. Og jeg kunne heller ikke nå at komme helt hen på toilettet, så jeg tissede i mine selvfølgelig helt lyse bukser! Jeg prøvede at rette op på det, men uden held.
Da vi skulle ud at spise, kunne han ikke undgå at lægge mærke til mit uheld og grinte ret meget af mig, og jeg var nødt til at forklare det hele.
Det endte dog heldigvis godt, og i dag har vi været kærester i mere end et halvt år.
Hilsen Anne
Læs også:
Pinligt - Fandt glidecreme hos moster
Pinligt - Afsløret på mobilen
Pinligt - Sendte sms til den forkerte
Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til pinligt@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.