Mit liv

Pinligt – sendte panik-sms forkert

Af Redaktionen 15. januar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Iiiih, hvor pinligt for pigen, der kom til at afsløre sig selv i en sms til den forkerte.

Min pinligste historie var nok dengang, jeg havde noget kørende med en rigtig sød fyr, som jeg var SÅ forelsket i!

En dag var vi i klub med vores venner, men en af mine veninder kunne ikke komme den aften, så jeg ville skrive lidt til hende om, hvad vi lavede. Pludselig kom vi ind på, hvem der var ens første kys.

Jeg var rigtig genert omkring alt det med ham og mig dengang, fordi det var så nyt for mig, så jeg gik lidt i panik, fordi han jo sad lige ved siden af mig, og alle de andre vidste jo ikke, at jeg havde kysset med ham.

Så imens de andre snakkede om det, og jeg frygtede, at de ville spørge mig, sendte jeg en sms til min veninde om, at de snakkede om kys og snav. Den var nogenlunde sådan her: "OMG OMG DE SNAKKER OM KYS OG SNAV, DET ER MEGA PINLIGT HJÆLP MIG!!!".

Jeg tænkte ikke mere over det, indtil min flirts mobil bippede. Jeg havde sendt sms'en til ham og ikke min veninde! Det var SÅ pinligt, jeg rødmede og prøvede at redde situationen, men det var svært, når det var over sms, og han sad lige ved siden af mig.

Jeg fik den reddet nogenlunde, og han ved ikke, at jeg sendte den forkert, men jeg kan stadig flove mig over det den dag i dag.

Kærlig hilsen hende, som fremover sikrer sig om, hvem der modtager hendes sms'er!

Læs også:
Pinligt - Prut med krudt i
Pinligt - Flov tissetrold
Pinligt - Jeg foretrækker små løg

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.

MegetMere