Mit liv

Pinligt: Sad fast i badering i svømmehallen

Af Emma 2. marts 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ej, hvor pinligt for pigen, der både sad fast i baderingen og viste numse til hele svømmehallen.

Mine veninder og jeg skulle i svømmehallen sammen med vores klub. I svømmehallen var der både en almindelig pool og en, der var beregnet til 0-2 årige.

Jeg fandt en badering til 2-6 årige, og eftersom jeg sagtens kunne komme ned i den, gik jeg rundt med den inde i svømmehallen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da der ikke var særlig mange mennesker ved babypoolen, besluttede vi os for at gå derover. Her fandt jeg endnu en badering - denne var endnu mindre end den første, og så var der sele i til spædbørn. Jeg ville selvfølgelig prøve at mase mig ned i den, men pludselig sad jeg fast. Ringen strammede lidt om min hofte, så jeg ville rigtig gerne ud af den.

Jeg gemte mig lidt, mens jeg prøvede at tage den af, men den sad godt fast. Jeg prikkede til min veninde og spurgte, om hun ikke ville hjælpe mig ud. De andre veninder så, hvad vi havde gang i og begyndte også at hjælpe til. Jeg holdt fast i en stang, mens de rev alt, hvad de kunne. Men ringen ville ikke af. Til sidst var vi nødt til at gå gennem hele svømmehallen med g-streng, fordi selen var i vejen, samtidig med at min badering forestillede en stor, grøn frø.

Vi kom ind ved bruserne, hvor der selvfølgelig var helt optaget. Alle gloede på os. Vi forsøgte at få baderingen løs med noget sæbe, og heldigvis begyndte den lige så stille at give efter. Vi begyndte at grine - og det samme gjorde alle andre i bruserummet. Den dag vil jeg altid huske.

Hilsen pigen, der lige overvejer, hvor stor hun er.

Læs også:
Pinligt: Tabte kondomer i toget.
Pinligt: Med røven i vejret!
Pinligt: Kyssede min venindes far.

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.

MestLæste