Mit liv

Pinligt: Min lillesøsters bh

Af Læserhistorie 23. august 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sikke en pinlig dag at have sin lillesøsters ”Hello Kitty”-BH på!

Min veninde og jeg havde i længere tid skrevet med en supersød og lækker fyr, Patrick. Vi skulle mødes en dag, hvor han var sammen med en ven.

Vi gik ned til åen, og vi havde taget kiks og sodavand med for, at det skulle blive mere hyggeligt. Hans ven begyndte på et tidspunkt at løbe efter mig, og jeg faldt og gled ned i åen! Patrick kom løbende, for at hjælpe mig op, men jeg kom til at rykke for hårdt i hans hånd, så han faldt på hovedet ned i åen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da vi endelig var kommet op igen, kom jeg i tanke om, at jeg havde en hvid bluse på, og en sort nederdel med hvide leggins, så det var jo totalt gennemsigtigt. Og det var lige præcis dén dag, hvor jeg ikke selv havde flere rene bh'er og havde lånt min lillesøsters, som både var for lille og havde "Hello Kitty" på.

Det var så pinligt, og de stod bare alle tre og grinte af mig.

Hilsen hende, som ikke tager hvide bluser eller leggins på ned til åen igen.

Læs også:
Blod på toilettet
Pinligt: Pigen, der tabte sit bind
Flashede til fest

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til pinligt@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.